Del

Velkommen til studiestart på ergoterapeutuddannelsen i Næstved

 

Kære kommende studerende

Her på siden kan du finde en række informationer om din studiestart.

Vi glæder os til at møde dig!

Med venlig hilsen
Anne Vollen Rafn
Uddannelsesleder


Studiestart er mandag d. 2. september kl. 9.00

Adressen er: Campus Næstved, Parkvej 190, 4700 Næstved, 

Introprogram Ergoterapeutuddannelsen 2024

2. september kl. 9-15

3. september kl. 9-15

4.-13. september kl. 8:30/9-16

Kl. 9-9:30

Velkomst i kantinen og efterfølgende vejvisning til lokale D012

 

Undervisere: Hannah Bentz (HAHB) og Michelle Holk (MIHL)

 


Kl. 9:30-11

Velkommen til ergoterapeutuddannelsen.

Workshop Islearning

 

Undervisere: HAHB og MIHL, studentervejledere på ergoterapeutuddannelsen


Kl. 11-12

Alle undervisere på ergoterapeutuddannelsen hilser på


Kl. 12

Frokost – Absalon giver frokost den første studiedag

 

 

 

 

Kl. 13-15

”Kend dit hold”, inddeling i introgrupper, introduktion til campus, studiekort og fotografering.

 

Undervisere: HAHB og MIHL

Kl. 9:00-9:45

Introduktion til det at være studerende

Uddannelsesleder Anne Vollen Rafn holder oplæg – lokale C005

 

Undervisere: HAHB og MIHL

4. september mødetid kl. 8:30

Den normale undervisning går stille og roligt i gang krydret med ”kend dit hold”-momenter

 

MonoRUS d. 13/9 kl. 12

En eftermiddag sammen med studentervejlederne fra ergoterapeutuddannelsen

 

Kl. 10-10:30

”Kend dit hold ”. En samarbejdsøvelse

Sansestimulation – den sensoriske og proprioceptive sans

 

Undervisere: HAHB og MIHL

 

Kl. 10:30-11:15 Introduktion til studievejledning

V/Maria Pagh og Charlotte Ertner

Kl. 11:15 frokost

 

Kl. 12:00

På tur i nærmiljøet omkring campus – medbring fornuftigt fodtøj og påklædning.

 

Kl. 13 Absalon – en del af det danske demokrati

Information og valg af repræsentanter til:

StudieRådet (SR) – 2

Frebar

Dialogforum 2

Studentervejledere 3

 

 

Efter kl. 13:30

Rundt på campus version 2

 

 

Spørgerunde

 

 

 

 

 

 

Velkomstbrev

Kære kommende studerende på hold ENS24

Velkommen til Professionsbacheloruddannelsen i Ergoterapi på Professionshøjskolen Absalon, Campus Næstved. Første dag er:

Mandag d. 2. september, hvor du skal møde kl. 9:00.

I løbet af de første to uger, vil vi introducere til studiet, samtidig med at du vil komme til at hilse på de fleste af de undervisere der er tilknyttet ergoterapeutuddannelsen. Du skal lære dine nye medstuderende og et nyt læringsmiljø at kende, og vi vil sørge for, at du får så god en studiestart som muligt.

Vi vil allerede nu anbefale dig at orientere dig i planen i Itslearning. Her kan du se hvilken undervisning der er tilrettelagt, hvornår den ligger og den forberedelse der hører til.

Med hensyn til litteratur, kan vi anbefale, at du begynder at anskaffe den obligatoriske litteratur, der er beskrevet på Studienet. Der kan være ventetid på bestilling af litteraturen, så vi anbefaler at du hurtigst muligt bestiller/anskaffer den. Vi underviser ud fra den nyeste udgave af litteraturen, og det forventes at du også har den.

Vi forventer også, at du anskaffer dig en Ergo-T-shirt til brug i simulationsundervisning. I løbet af studiestartsdagene bliver der mulighed for at prøve størrelser og efterfølgende at bestille. T-shirten koster 158 kr.

På itslearning kan du også orientere dig på Studienet. Her kan du læse mere om ergoterapeutuddannelsen samt studiestart.

Tryk på nedenstående links for at se videohilsner fra semesteransvarlig, nuværende og tidligere studerende samt kliniske undervisere.

Vi glæder os meget til at møde dig.

LINKS:

Semesteransvarlig

Nuværende studerende

Tidligere studerende

Tidligere studerende med kandidatgrad

Klinisk underviser SUH

Klinisk underviser Maribo

 

                                                             På ergoterapeutuddannelsens vegne

                                                                   Hannah Bentz, lektor og semesteransvarlig på 1. semester

 

 

Se din litteraturliste for 1. semester

I løbet af uddannelsen vil der være en del bøger, som du som studerende skal anskaffe dig. Vi ved fra Absalons side, at det kan være en bekostelig affære – særligt på 1. semester hvor megen basislitteratur, som vil blive benyttet flere gange på tværs af de forskellige semestre, skal indkøbes. Derfor har vi forsøgt at skære litteraturlisten ind til benet.

Du behøver dog nødvendigvis ikke at skulle købe alt – mange af bøgerne vil du også kunne finde på biblioteket eller på forskellige online-abonnementsordninger (som fx studybox.dk). Her skal du bare være opmærksom på, at det er de rigtige udgaver af bøgerne, da indholdet i de forskellige udgaver af bøgerne ikke nødvendigvis er det samme.

Herunder kan du se hvilke bøger, som vi anbefaler, at du anskaffer dig til 1. semester.

 

 

Basislitteratur: Bog- og materialeliste

 

 

Ergoterapi

 

Brandt Å, Madsen A & Peoples H

Basisbog i Ergoterapi. 4. udg.

Munksgaard Danmark, København; 2019. ISBN: 9788762818750

 

Fisher AG & Marterella A

Powerful Practice. A Model for Authentic
Occupational Therapy
. CIOTS; 2019. ISBN: 9780998634517

 

Kristensen HK, Schou ASB & Mærsk JL (red.)

Nordisk aktivitetsvidenskab. 2. udg.

Munksgaard, København; 2022. ISBN: 9788702325546

 

Lund R, Christiansen U & Iversen L

Medicinsk sociologi. 3. udg.

Munksgaard; 2020. ISBN: 9788762819382

 

Taylor RA

MoHO – Kielhofners model for menneskelig aktivitet. 3. udg.

Munksgaard Danmark, København; 2019. ISBN: 9788762819429

 

Townsend EA & Polatajko HJ

Menneskelig aktivitet II - en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. 2 udg.

Munksgaard Danmark, København; 2008. ISBN: 9788762808140

 

Währens E

Almindelig daglig levevis

Munksgaard Danmark, København; 2015. ISBN: 9788762813434

 

 

Videnskabsteori og metode + etik

 

Henricson M (red.)

Videnskabelig teori og metode – fra ide til eksamination. 2. udg.

Kbh.: Munksgaard; 2018. ISBN: 9788762819139

 

 

Anatomi

 

Bojsen-Møller F

Bevægeapparatets anatomi. 13. udg.

Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014. ISBN: 9788762809000

 

Simonsen EB & Hansen LK (red.)

Lærebog i biomekanik

Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. ISBN: 9788762806153

 

 

Sociologi

 

Schrøder I & Petersen KS

Sociologi og rehabilitering. 2. udg.

Kbh.: Munksgaard Danmark; 2019. ISBN: 9788762817784

 

 

Psykologi

 

Ammentorp J, Bassett B, Lau ME & Dinesen J

Den gode patientsamtale. 2. udg.

Munksgaard; 2023. ISBN: 9788702376708

 

Jersing E

Udviklingspsykologiske teorier. 4. udg., 4. opl.

Hans Reitzels Forlag; 2008. ISBN: 9788741251547

 

Schilling M

Psykologi i sundhedsfag – en grundbog

Kbh.: Munksgaard; 2012. ISBN: 9788762810754

 

 

Fysiologi

 

Schibye B & Klausen K.

Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. 4. udg.

Kbh.: FADL’s forlag; 2017

ISBN: 9788777497162

 

 

Sygdomslære

 

Jensen LF & Nielsen K (red.)

Sygdomslære. 1. udg., 2. opl.

Fysio/Munksgaard; 2019. ISBN: 9788762814219

 

 

 

 

Praktik

På 1. semester skal du i to ugers kliniske undervisning. Her får du indsigt i en ergoterapeutisk arbejdsområde, som kan være på et hospital, i en kommune, i et sundheds- og genoptræningscenter, i et psykiatrisk center, på et børnebehandlingssted, inden for arbejdsmiljø eller hos en privatpraktiserende ergoterapeut. Endvidere får du kendskab til hvordan ergoterapeuter anvender aktivitet som mål og middel i den ergoterapeutiske intervention.

Den kliniske undervisning er et vigtigt element i uddannelsen, hvor der skabes sammenhæng mellem teori og praksis. Der er mødepligt i de kliniske undervisningsforløb svarende til et omfang på minimum 30 timer om ugen.

Du kan læse mere om klinisk undervisning her.

itslearning - Absalons digitale læringsplatform

I Itslearning finder du dit skema, undervisningsplaner og dit undervisningsmateriale, og det er også her du kommunikerer med dine undervisere og dine medstuderende. Du har desuden direkte adgang til:

  • Studienet hvor du finder al studierelevant information, studievejledningen og studieadministrationen, information om dit campus, IT vejledninger og genveje relevante IT-systemer og meget mere.
  • Hjælp hvor finder du trin for trin vejledninger i brugen af itslearning
  • Mail hvor du har direkte adgang til din studiemail hvor du løbende vil modtage vigtig information omkring dit studie.

Du vil automatisk få adgang til dine undervisningsrum 15 dage før din undervisning starter. Her vil dine undervisningsaktiviteter også fremgå af itslearnings kalender. 

Læs mere her

Vi ved at du er studieaktiv når ...

1) Der er fremmøderegistrering i undervisningen

2) Der afholdes studiestartsprøve. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen og den studerendes motivation, kendskab og viden til uddannelse og praktik.

Studiestartsprøven er en intern skriftlig prøve, der bedømmes godkendt/ ikke godkendt. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven. Prøven afholdes i løbet af 1. studieuge, og omprøven afholdes senest i midten af 2. studieuge.

Lær dit hold at kende

Der er fokus på sociale aktiviteter i introugen, for at du kan lære dit hold bedst muligt at kende.

Der bliver også oprettet en Facebookgruppe til jeres hold - mere info herom ved studiestart.

Vi opfordrer dig til at uploade et vellignende billede af dig selv (ansigt og skuldre) på din profil på itslearning.
Find guide til at uploade dit billede her.

Har du spørgsmål?

Du har sikkert en masse ubesvarede spørgsmål, som du brænder efter at få svar på. Prøv først at klikke dig rundt på siderne i Studienet, læs Studieordningen og kig på Absalons hjemmeside.

Beskrivelse af indhold, undervisningsformer, praktik og prøver kan du læse mere i Uddannelsesplanen for 1. semester.

Studieadministrationen kan kontaktet på mail: ergoterapeut@pha.dk

Har du spørgsmål i forhold specialpædagogisk støtte eller spørgsmål vedrørende fysiske, psykiske eller sociale emner i forbindelse med din studiestart,  kan du kontakte vores studievejledning her.

Vent ellers til studiestart, hvor du får besvaret en masse spørgsmål.

Hvis du stadigvæk står med akutte spørgsmål, der ikke kan vente, er du velkommen til at skrive til din studentervejleder, som vil forsøge at besvare din mail så hurtigt som muligt :-)

Navn: Sophie Tarpgaard-Jensen

Mail: 10410717@edu.pha.dk

Vigtige datoer og praktiske oplysninger

Merit - Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. oktober

Som en del af din optagelse vurderer vi før studiestart, om du skal have merit for dele af din uddannelse. Vores vurdering gøres på baggrund af oplysningerne i din ansøgning. Hvis du tildeles merit, får du besked før studiestart. Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. oktober.

Du kan kontakte merit@pha.dk hvis du har spørgsmål til merit.

 

 

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Som studerende hos Professionshøjskolen Absalon har du mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte (SPS).

SPS er en mulighed, hvis du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Du kan fx få SPS, hvis du er ordblind. Det er vigtigt, at du søger om SPS så hurtigt som muligt, da der kan være ventetid på støtten.

Har du spørgsmål vedr. SPS, er du meget velkommen til at skrive til studievejleder@pha.dk 

Info til dig der tilbydes en studieplads efter 1. september

Er du tilbudt studieplads via standby eller efteroptag efter 1. september, vil du blive kontaktet af studieadministrationen med information om, hvornår du skal møde på studiet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til optagelse@pha.dk 

Studiemail og adgang til Absalons platforme

Som studerende på Absalon, får du adgang til vores læringsplatform itslearning og du får tilknyttet en studiemail.

Du modtager dit IT-velkomstbrev kort efter du er optaget. Du modtager brevet på nemStudie.
Er du optaget på standby, får du dit IT-brev, når du tilbydes studiestart.

itslearning er Absalons læringsplatform. Her kan du finder dine undervisningsplaner og dit undervisningsmateriale. Det er også på itslearning, du kommunikerer med dine undervisere og medstuderende. Læs mere om, hvordan du logger på itslearning her.

Alle Absalons campusser er røgfri

Røgfrie campusser betyder, at der ikke må ryges på Absalons matrikler, hverken inde eller ude, til hverdag eller fest. Det dækker over brug af alle tobak eller tobakslignende produkter (herunder E-cigaretter, tyggetobak og snus) med undtagelse af godkendte lægemidler til rygestop (fx nikotin-tyggegummi).

Vi glæder os til at se dig