Del

Praktik

På 4. semester ligger uddannelsespraktikken. Praktikperioden varer 20 uger og er ulønnet.

Her får du mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger i praksis og observere arbejdet, reflektere over arbejdsopgaverne og selvstændigt prøve kræfter med arbejdet som socialrådgiver. Praktikken foregår inden for stat, region eller kommuner i Region Sjælland. Uddannelsen sørger for et stor udvalg af praktikpladser, som fordeles efter jeres ønsker. Du skal/må derfor ikke selv finde en praktikplads.

Det er også muligt at tage din praktik i udlandet. Det kan du læse mere om, hvis du klikker på "internationale muligheder" til venstre.

Praktikken vægter med 30 ECTS-point og afsluttes med en ekstern prøve, der bedømmes efter 7-trins skalaen.

Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke din læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte.

I praktikken får du mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende.