Del

Fremtid og karriere

Som færdiguddannet socialrådgiver har du en lang række muligheder for job i både kommuner, region, stat og i det private.

I kommuner
Socialrådgivere er primært beskæftigede i kommunale forvaltninger, institutioner og projekter, og arbejder med en bred vifte af målgrupper, f.eks. udsatte børn, unge og familier, børn og voksne med handicap, flygtninge og indvandrere, ledige, sygemeldte, ældre, personer med misbrug og hjemløse.

I region og stat
Socialrådgivere er også beskæftiget i regionale institutioner, i psykiatrien og på hospitaler samt i stats-forvaltningen og statslige organisationer som fx Kriminalforsorgen, Forsvaret, Studenterrådgivningen og som undervisere og vejledere på uddannelsesinstitutioner.

I det private
Stadig flere socialrådgivere er beskæftigede i private virksomheder fx i personaleafdelinger/HR-funktioner og i private og selvejende organisationer fx som beboerrådgivere, i fagforeninger og A-kasser, patient- og pårørende-organisationer eller andre interesseorganisationer, forsikringsselskaber, Mødrehjælpen, frivilligformidling, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp eller som bistandsarbejder i udviklingslande.

Nogle socialrådgivere har etableret sig med selvstændige virksomheder som konsulent eller rådgiver.

Som færdiguddannet socialrådgiver har du også mulighed for at specialisere dig yderligere ved at tage en diplom-, master- eller en kandidatuddannelse.