Del

Feedback som socialfaglig kompetence

Feedback er en relevant socialrådgiverkompetence i mødet med borgeren og i samarbejdet med kollegaerne. Feedback bruges både til at understøtte borgerens udvikling og til at understøtte socialrådgiverens læring og bevidsthed om, hvad der fungerer godt, og hvad der kan blive bedre i en given indsats.

Når feedback er implementeret som et omdrejningspunkt for læring på socialrådgiveruddannelsen, skal det ses i sammenhæng med de socialfaglige kompetencer, den færdiguddannede socialrådgiver skal være i stand til at anvende i praksis. Træningen i at give og modtage feedback som et led i uddannelsen til socialrådgiver, skal således omsættes til kompetencen til at give og modtage feedback i praksis.

Som en del af socialrådgiverens rolle hviler der et ansvar om at have øje for borgerens behov for udvikling og forandring. Hvor er borgeren på vej hen? Hvordan sikrer vi, at borgeren får den bedste sparring i sin forandringsproces? Socialrådgiveren har en rolle, hvor socialrådgiveren aktivt tager et ansvar for at synliggøre borgerens forandringsproces for borgeren. Dette kan gøres ved at give borgeren feedback, der er anvendelig, udviklende og styrker borgerens læring om sig selv og sin forandringsproces.  Det er centralt, at borgeren er deltagende i feedbackprocessen og aktivt lytter og forstår den konkrete feedback der gives. Derfor skal feedbacken blandt andet ses i sammenhæng med kommunikation, og den måde hvorpå vi imødekommer borgeren, både hvad angår et fælles sprog og en fælles forståelse af målet.

Feedback i socialt arbejde skal forstås som en dobbelt proces, der både består af at modtage og give feedback (Hattie & Timperley 2007). Det betyder, at socialrådgiveren både skal give borgeren feedback og modtage feedback fra borgeren, samt at borgeren både skal modtage feedback fra socialrådgiveren og give socialrådgiveren feedback. En vellykket feedbackproces kræver således noget af begge parter, uanset om der gives eller modtages feedback. Feedback i det sociale arbejde skal understøtte socialrådgiverens faglige udvikling og udvikling af indsatsen samt borgerens personlige udvikling. Feedback som et led i det sociale arbejde er således en undersøgende proces, hvor socialrådgiver og borger i interaktion med hinanden bliver klogere sammen (Alrø mfl. i Trillingsgaard 2017).

Hvordan arbejder socialrådgiveren med feedback i praksis?

Som socialrådgiver er der mange forskellige greb at tage fat i, i mødet med borgeren. Der vil ofte være forskel på formål og mål, hvorfor det er relevant at udvælge en eller flere konkrete metoder, der passer til den konkrete situation. Uanset tilgangen vil feedback ofte være indeholdt i samtalen med borgeren. Ved at bruge feedbackelementerne aktivt og bevidst i praksis, vil formål og mål med samtalen blive tydeligt og konkret for både socialrådgiver og borger.

I praksis giver det mening, at socialrådgiveren har fokus på både feed up, feedback og feed forward (Hattie & Timperley 2007), så feedbacken både handler om, hvordan borgeren klarer sig (feedback), hvor borgeren er på vej hen (feed up) og hvad borgeren fremadrettet skal gøre for at opnå fremskridt (feed forward).

Som eksempel er aktiv lytning et relevant element, der arbejdes med som led i kommunikationsundervisningen på socialrådgiverstudiet, og som i praksis kan bruges i forhold til feed up, feedback og feed forward.

Et konkret et eksempel er, når socialrådgiveren forbereder sig på samtalen med borgeren, med en konkret dagsorden. Her benytter socialrådgiveren sig af feed up i forhold til sig selv: altså hvad skal vi gerne opnå med samtalen, og hvordan forbereder socialrådgiveren sig her på at lytte aktivt med øje for samtalens formål. Når samtalen med borgeren indledes, giver socialrådgiveren borgeren feed up ved at forklare hvordan samtalen skal forløbe, med afsæt i dagsordenen, samt hvad udbyttet af samtalen skal være.

I forhold til borgeren, foregår der ligeledes en feed up proces fra borgeren til socialrådgiveren. Når borgeren delagtiggør socialrådgiveren i borgerens tanker, udfordringer og behov for hjælp, er det relevant information, eller feed up, for socialrådgiveren der har til formål at igangsætte en refleksion og en efterfølgende feedback og feed forward.

Undervejs i samtalen lytter socialrådgiveren aktivt til borgerens tilkendegivelser og udtryk for behov for hjælp. Feedbacken i samtalen med borgeren vil  på denne baggrund være en tilkendegivelse eller opsummering af borgerens udtalelser, forklaringer og tilkendegivelser i samtalen.

Feed forward er den proces, der igangsættes på baggrund af borgerens udtalelser og socialrådgiverens refleksioner omkring det fremadrettede forløb. Fx hvilke foranstaltninger er relevante for borgeren? Er der behov for hjælp fra anden aktør eller lignende? Feed forward skal i denne sammenhæng ses som det led, der binder feedbackprocessen sammen, og som det afsæt der er for den efterfølgende samtale med borgeren eller selve det videre forløb med borgeren.

Når feedback er et væsentligt læringselement på socialrådgiveruddannelsen, skal det altså ses som en del af de vigtige færdigheder og kompetencer socialrådgiveren benytter sig af i praksis, i mødet med borgeren.

Hvorfor er feedback vigtigt for borgeren?

I forhold til borgeren er feedback et væsentligt udgangspunkt i forhold til at modtage og forstå hjælp til forandring. Uden feedback fra socialrådgiveren kan borgeren have svært ved at se, i hvilken retningen borgeren bør gå, hvilke muligheder for hjælp der er, og hvordan borgeren, på bedst mulig vis, kan omsætte socialrådgiverens råd og vejledning til håndgribelige forandringstiltag.

Når borgeren deler sine tanker, følelser og ideer med socialrådgiveren, er det et udtryk for, at borgeren ønsker at delagtiggøre socialrådgiveren i sine tanker om situation, udfordringer og behov for hjælp. Disse udtalelser kan ses som en form for feed up, der er relevant for socialrådgiveren at kende i forhold til den efterfølgende feedback. Det er derfor vigtigt, at socialrådgiveren har de fornødne kompetencer til at skabe et rum, der giver plads til brugbar og omsættelig feedback for borgeren.

Feedback er i øvrigt et relevant omdrejningspunkt for refleksion. I samtalen mellem borger og socialrådgiver bidrager socialrådgiverens feedback til borgerens refleksionsrum, som har elementer af feed forward, der indikerer hvor borgeren er på vej hen, og hvor borgeren gerne vil udvikle sig hen til. 

Feedback Informed Treatment (FIT) som eksempel på socialfaglig metode

En konkret metode i socialt arbejde, der omfatter feedback, er Feedback Informed Treatment (FIT). Omdrejningspunktet i metoden er systematisk feedback fra borger til fagprofessionel, og det er dokumenteret, at denne form for feedback kan øge effekten af en given indsats.

“Effekten er påvist i forhold til flere målgrupper (primært i psykoterapeutisk regi), herunder unge og par både i hospitals- og distriktspsykiatri samt i forhold til mennesker med diagnoser indenfor det depressive spektrum. Effekten har vist sig både i form af færre indlæggelser og kortere indlæggelsestider. Samtidig blev antallet af borgere, som afsluttede indsatsen før tid, halveret.” (Socialstyrelsen 2017).

FIT er en meta-metode, der kan anvendes uafhængigt af en specifik målgruppe, og i Danmark anvendes metoden til forskellige målgrupper, der favner bredt fra børne- og familieområdet til området for udsatte voksne.

“Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af den konkrete indsats eller metode, der arbejdes med i praksis” (Socialstyrelsen 2017).

FIT har fokus på borgerens oplevelse af effekten af indsatsen samt borgerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. Både indsatsen og samarbejdet bliver evalueret ved at borgeren og den fagprofessionelle tager udgangspunkt i to skemaer (ét for hvert tema) i forbindelse med hvert møde. Skemaerne understøtter borgerens inddragelse i egen sag og bidrager til, at den professionelle kan undersøge den borgeroplevede effekt af indsatsen samt udvikle indsatsen, så den tilpasses den enkelte borger (Socialstyrelsen 2017).

Hvorfor er feedback relevant som socialfaglig kompetence?

Feedback i socialt arbejde bidrager til:

●       Aktiv lytning det vil sige, at kunne modtage feedback som har til formål at bidrage til ny læring og forståelse for borgeren i samtalen.

●       At socialrådgiveren får øje på borgerens behov for udvikling og forandring igennem feedback. Her bidrager feedback til et grundelement for den socialfaglige hjælp.

●       Socialrådgiverens værktøjskasse - som et greb blandt mange.

●       Kommunikationen i samtalen omkring borgerens mål, vejen til målene og borgerens udvikling.

●       Konkrete metoder i det sociale arbejde.