Del

Straffeattest og børneattest

Vores praktikinstitutioner indhenter straffeattester og/eller børneattest. Attesterne indhentes af praktikstedet, og den studerende bliver bedt om at godkende det via E-Boks.

Som studerende med en plet på attesten, skal du være opmærksom på, at vi har meget vanskeligt ved at tilbyde dig en praktikplads, da der kræves rene attester fra praksis af. Så har du en plet, kan vi ikke garantere dig en praktik. Du bedes derfor tale med studievejlederen om, hvilke muligheder du har ift. at komme i praktik på et andet tidspunkt, og hvad du skal gøre i den mellemliggende periode.

Kriminalregistret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester:

  • Den private straffeattest
  • Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
  • Børneattester

Den private straffeattest

Indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved over­træ­delse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Lovovertrædelser står på den private straffeattest i 2-5 år.

Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder

Indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregistret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bø­der og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også afgø­rel­ser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af rettigheder. F.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregistret. Kun po­li­tiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Straffeat­tes­ten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på den­ne straffeattest i mindst 10 år.

Børneattester

Indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle kræn­kel­ser af børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idræts­for­eninger, organisationer og andre de skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn under 15 år. - se også Bek. nr. 487 af 25/05/2012