Del

Studievaner og studieteknik

Gode råd om studievaner og studieteknik

Hvad er gode studievaner og studieteknik?

Studievaner handler om hvordan du planlægger din tid og hvilke rammer du skaber for at få mest muligt ud af dit studie.

Studieteknik handler om de teknikker og strategier du benytter som studerende (fx læsestrategier og notatteknik). 

Nedenfor kan du læse gode råd til, hvordan du kan forbedre dine studiestrategier og studievaner – og dermed dit læringsudbytte.

På Københavns Universitets hjemmeside finder du videoen "Studieteknik for studiestartere", hvor du kan hente god viden og inspiration.

Studievaner og planlægning

Studievaner

Et tilfredsstillende studieliv kræver gode studievaner

Du kan tage temperaturen på dine studievaner i dette skema.

Planlægning og prioritering

At være studerende kræver god planlægning – så der bliver plads til både studie, familie, venner og evt. arbejde!

Gode råd

  • Brug kalender, semesterskema og/eller ugeskema til at få overblik
  • Skab plads til både studie og øvrige aktiviteter
  • Husk at holde fri med god samvittighed 

Kalender, semesterskema og ugeskema

At planlægge handler om at tage aktivt stilling til og skabe overblik over:

HVAD du skal nå, HVORNÅR du skal nå det og HVORDAN du skal nå det. 

Kalender

Du kan få dit skema integreret med Google Calendar og din Android/Iphone

Eller dit skema som genvej på din telefon

Se vejledning her

Semesterskema

Skab overblik over hvad du skal nå i det kommende semester.

Du kan hente et tomt semesterskema her 

Indsæt fx perioder med undervisning, praktik, opgaveafleveringer, prøver osv. 

Ugeskema

Undervisning, møde i studiegruppen, forberedelse til undervisning, transport, hente børn, fritidsaktiviteter, arbejde, sociale aktiviteter mm

Brug evt. farver til at markere forskellige typer aktiviteter

Du kan hente et tomt ugeskema her

Større opgaver

Opdel større aktiviteter/opgaver i små delopgaver. Afsæt tid til hver enkelt opgave i ugeplanen.

Er du tidsoptimist?

Har du tendens til at tro du kan nå mere, end du kan?

Lav evt. denne prioriteringsøvelse som start på din planlægning af ugen, modulet, semestret, brug skemaet her

Bruger du for lidt tid på studiet?

Som studerende på en professionsbachelor forventes det at du bruger i gennemsnit 41 timer om ugen.

Brug eventuelt et ugeskema til at få overblik over om du bruger nok timer på dit studie.

Altid dårlig samvittighed? Afgræns studiedagen!

Folk der går på arbejde har en naturlig start og slut på arbejdsdagen. Som studerende kan man læse alle tider af døgnet. Det kan derfor være vigtigt at markere start og slut på studiedagen/arbejdsdagen. 

Hvor arbejder du bedst?

Overvej om du læser bedre på campus eller det lokale bibliotek, end hjemme omgivet af opvask og vasketøj. Hvis du læser hjemme så etablér dine egne små ritualer for hvornår studiedagen begynder og slutter. Fx en kop kaffe/the, oprydning af spisebordet hvor du læser, en gå tur rundt om den blok du bor i, et bestemt stykke musik – kun fantasien sætter grænser.  

Husk at holde fri med god samvittighed (også selvom du ikke har nået alt).

Hold fast i sociale aktiviteter og motion/hobbies. Det giver din hjerne ro og ny energi til en ny studiedag.

Laver du alt mulig andet, end det planlagte? Læs gode råd til overspringshandlinger

Overspringshandlinger og skriveblokering

Overspringshandlinger

  • når du vasker op eller er på facebook i stedet for dét du havde sat dig for… 

Gode råd

  • Vær nysgerrig på hvorfor du overspringshandler – og opsøg viden, hjælp, etabler nye vaner
  • Lav din overspringshandling om til en belønning
  • Tal med din studievejleder om hvordan du kan få gode vaner

Overspringshandlinger er de handlinger du laver i stedet for at læse eller skrive på den opgave, som du havde sat dig for. Næsten alle mennesker laver overspringshandlinger, også i arbejdslivet. Vær nysgerrig på hvornår og hvorfor du overspringshandler:

Har du svært ved at komme i gang/tage hul på læsningen/opgaven?

Hvis læsning: Start med den spændende tekst eller brug et par minutter på at overveje hvad du allerede ved om emnet. Hvad er du nysgerrig på? 

Hvis skrivning: Start med det nemme afsnit i opgaven eller lav hurtigskrivning (se skriveblokering),

Ofte overspringshandler vi, fordi vi er i tvivl

Tal med dine medstuderende eller spørg din underviser. Læs i modul/semesterplan. Spørg ind til hvordan du kan gribe fx en opgave an. Spørg om det er muligt at se tidligere opgaveeksemplarer.

Har du svært ved at genoptage læsningen/opgaven?

Forlad læsningen/skrivningen ved noget nemt/spændende, som gør det nemt at genoptage.

Sker det på bestemte tidspunkt på dagen?

Overvej om du læser/skriver for længe af gangen? Trænger du til en pause?

Er det faglige stof kedeligt?

Nogle moduler eller fag er måske ikke lige dig. Det kan dog stadig være relevant for din uddannelse og kommende arbejde. Tal med dine medstuderende og spørg din underviser hvordan stoffet er relevant. Overvej hvordan du kan gøre læsningen/opgaven mere spændende. Hvis det er store dele af uddannelsen du finder kedelig, skal du måske overveje om du skal skifte uddannelse. Tal med din underviser eller din studievejleder.

Mind dig selv om, at jo hurtigere du kommer i gang, jo hurtigere kan du holde fri.

Når først du er i gang, går det ofte nemmere. 

Benyt 45/15 princippet. Læs/skriv intensivt i 45 min. Hold 15 min pause.

Lav din overspringshandling om til belønning

Hvis du ofte overspringshandler med noget bestemt kan du vende din overspringshandling til en belønning: ”Når jeg har læst/skrevet intensivt 45 minutter må jeg gå på facebook i 15 minutter/ringe til en veninde/lave en kop god kaffe…”

  • Bebrejd ikke dig selv når du ’falder i’. Værdsæt du har identificeret en overspringshandling og vend den til en belønning

Skriveblokering

Har du svært ved at få taget hul på en opgave, et kapitel?

Prøv hurtigskrivning:

  1. Sæt din mobil på 5 minutter
  2. Skriv nonstop i de 5 minutter om fx:

Min opgave skal handle om….

I dette kapitel vil jeg skrive om…

I min praktik har jeg observeret følgende….

  1. Du må ikke redigere, rette slåfejl/stavefejl eller slette undervejs
  2. Når de 5 minutter er gået læser du det skrevne igennem
  3. Udvælg passager eller ord, som du kan skrive videre ud fra 

Øvelsen er god til at sætte din indre kritiker på stand-by og give plads til associationer og kreative tanker

Læsning

Gode råd:

  • Brug læseprocessens 3 dele: 1) Overblik, 2) Valg af læsemåde og 3) Bearbejdning (se nedenfor)
  • Læs efter princippet 45/15: Læse i 45 minutter. Hold pause i 15 minutter
  • Brug dine pauser konstruktivt, så din hjerne får en reel pause: Drik kaffe / træk frisk luft / gå en tur
  • Øvelse gør mester. Læsehastighed kan optrænes. Ligesom at cykle: - træning - træning – træning 

Se video om læsemåder og om forskellen på lærebøger og akademisk artikler, se mere under "Gode råd om studieteknik", øverst på denne side.

Læsning handler om meget mere end at læse en tekst fra s. 1-60. Læsning er et værktøj til at arbejde sig ind i et fagligt område. Undervejs kan du opleve at blive både klogere, forundret og forvirret! Overblik, valg af læsemåde og bearbejdning er vigtige værktøjer.

Du har 60 sider tekst for. Hvad gør du?

Læseprocessen

En læseproces består af 3 ting:

se også mere her

A)

Hvad ved jeg allerede om emnet? (= din forforståelse – kobl den ny viden til det du allerede ved)

Hvordan hænger teksten sammen med dit modul/semester/mål for læringsudbytte?

Hvilken genre er teksten? Lærebog? Teoretisk artikel? Debatindlæg? Forskningsrapport? 

Hvem er afsender af teksten? Hvad er afsenders hensigt med teksten?

Skab overblik over teksten. 

B)     

Vælg relevant læsemåde: Se Skema over læsemåder:

Læsemåde

Formål

Overblikslæsning

 – læse for at få indtryk af teksten

 

Du gennemser teksten og læser kun titel, bagsidetekst, kapitel- og afsnitsoverskrifter, forord, indholdsfortegnelse og konklusion for at orientere dig om hvad teksten handler om, hvordan den er inddelt, hvor svær den er, og om du kan bruge den. Enhver læsning bør altid starte med overblikslæsning.

Skimning

 – læse for at orientere sig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog

 

Du læser hurtigt og overfladisk, lader blikket løbe ned over siderne, læser ikke hele sætninger, men fanger kun vigtige ord og springer alt uvæsentligt over. Du bruger skimning til at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten eller til at finde frem til steder som du vil læse grundigere, eller for at finde oplysninger du har brug for.

Normallæsning

 – læse for at forstå og tilegne sig tekstens indhold og mening

 

Du læser ”det hele” for at få fat på budskabet, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentationen opbygningen, problemstillingen og resultaterne.

Intensiv læsning

 – læse for at lære i detaljer

 

Du læser teksten ”ord for ord” for at lære indholdet, hente præcise, konkrete informationer, kunne det udenad, gengive nuancer

Selektiv læsning

 – læse for at finde særlige informationer

 

Du læser kun bestemte dele af teksten, eller du læser teksten med ”særlige briller”, dvs. ud fra en særlig synsvinkel som du har brug for, fx til en skriftlig opgave

Opslagslæsning

 – læsning for at finde helt konkrete oplysninger

 

Du henter konkrete informationer som du skal bruge, og som du finder via opslagsværkets systematik

Skemaet er en gengivelse af oversigten i Peter Stray Jørgensens hæfte: Studielæsning på videregående uddannelser. Læsestrategier og læseteknikker.

C)     

Overvej hvordan du vil bearbejde/tilegne dig/repetere teksten. Vil du tage notater, quizze dig selv, skrive referater, tegne modeller og /eller diskutere stoffet med andre?

Læs efter princippet 45/15, dvs. 45 minutters læsning/bearbejdning, 15 minutters pause. Ofte falder læringsudbyttet, jo længere du presser dig selv til at læse.

Brug dine pauser konstruktivt, så din hjerne får en reel pause. Hent kaffe, gå på toilettet, lyt til afspændingsmusik eller gå en kort tur i naturen.

Øvelse gør mester. Læsehastighed kan optrænes. Du kan læse en tekst hurtigere efterhånden som du er inde i tekstens/bogens tankegang og opbygning. 

Overvældet af mange siders tekst?

Er du lige startet på dit studie kan det virke overvældende med de mange siders tekst og nye svære ord.

Du er ved at åbne en ny spændende verden af faglige begreber, viden og metoder. Husk du ikke skal forstå det hele på én gang.

Læser du meget langsomt kan det skyldes ordblindhed. På vores side for SPS, kan du læse mere om mulighed for støtte for ordblinde.

Notater

”Jeg kan ikke nå at tage notater i undervisningen!” 

Gode råd

  • Afklar formålet med dine notater
  • Invester tid og kræfter i at finde dit personlige notesystem (forkortelser, symboler mm)

Se video om at tage notater under "Gode råd til studieteknik", øverst på denne side.

Mange studerende oplever at det er svært at nå at tage gode notater. Det kan tage tid at blive god til at tage notater. Øvelse gør mester.

Hvorfor tage notater?

Når du tager notater hjælper du din læring på vej. Du bearbejder, formulerer med egne ord og skaber overblik over det du har forstået – du lærer

At tage notater handler om at markere det centrale i teksten – også selvom du i skrivende stund er i tvivl om hvad det centrale er. Forståelsen og overblikket kommer ofte i takt med du arbejder med stoffet.

Hvad er formålet med dine notater?

  • At få overblik over udvalgte teoretikere?
  • Hvornår skal de bruges igen: I morgen i studiegruppen? Til eksamen i slut semester?
  • Som pointer/kilder til brug i senere opgave?

Formålet har betydning for hvordan du bedst tager notater

Hvordan tage notater?

Læsenotater:

  • Find din form – overstregninger, noter i margenen, mindmaps?
  • På papir/pc?
  • Noter i stikord, centrale begreber, pointer, sammenhænge – kvalitet frem for kvantitet!
  • Find dit eget notatsprog: Forkortelser, figurer, farver, pile  ->  og tegn + = mm
  • Udvikl din egen systematik, fx:

    • ? ud for ord/begreber/passager du ikke forstår
    • Fed streg under nøgleord og vigtige begreber
    • ! ud for vigtige passager

Undervisningsnotater:

  • Kunsten at lytte, forstå, formulere, notere….lytte, forstå, formulere, notere
  • Jo mere du ved om stoffet – jo nemmere at udvælge centrale pointer til notat
  • Tag billeder af tavlen (undervisningen og studiegruppemødet)
  • Prøv sik-sak teknik (se nedenfor): 

Eksempel på sik-sak notatteknik

  1. Skriv stikord, begreber, centrale pointer (B)
  2. Formuler overskrift/tema for de noterede stikord, begreber, centrale pointer (A)
  3. Skriv stikord, begreber, centrale pointer (B)
  4. Formuler overskrift/tema for de noterede stikord, begreber, centrale pointer (A)
  5. Osv….

Når timen er slut kan du evt. supplere med nye erkendelser, spørgsmål, egne kommentarer mm (C).

Pjecer

Pjecer fra Studenterrådgivningen
Studenterrådgivingen har udgivet en række booklets med gode råd til studielivet.

Der er booklets, du kan downloade, om eksamen, gruppearbejde, bekymringens kunst og lær at mestre din arbejdsproces