Vigtige datoer og praktiske oplysninger
Fra den 7. januar kan du søge om SU og Ungdomskort
Du kan læse om, hvordan du søger SU og Ungdomskort (transportkort) her.
Du kan søge om SU og ungdomskort fra den 7. januar
Merit - Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. marts
Som en del af din optagelse vurderer vi før studiestart, om du skal have merit for dele af din uddannelse. Vores vurdering gøres på baggrund af oplysningerne i din ansøgning. Hvis du tildeles merit, får du besked før studiestart. Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. marts.
Du kan kontakte merit@pha.dk hvis du har spørgsmål til merit.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Som studerende på Professionshøjskolen Absalon kan du få hjælp under din uddannelse i form af SPS. Det kan være en mulighed, hvis du har en dokumenteret funktionsnedsættelse, som fx ordblindhed, angst, ADHD eller et syns- eller hørehandicap mm.
Kontakt studievejledningen på studievejleder@pha.dk hvor du kan høre mere og få hjælp til at søge. Det er vigtigt, at der søges om SPS så hurtigt som muligt, da der er sagsbehandlingstid på 6-8 uger.
Info til dig der tilbydes en studieplads efter 1. februar
Er du tilbudt studieplads via standby eller efteroptag efter 1. februar, vil du blive kontaktet af studieadministrationen med information om, hvornår du skal møde på studiet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til optagelse@pha.dk
Studiemail og adgang til Absalons platforme
Som studerende på Absalon, får du adgang til vores læringsplatform itslearning og du får tilknyttet en studiemail.
Du modtager dit IT-velkomstbrev kort efter du er optaget. Du modtager brevet på nemStudie.
Er du optaget på standby, får du dit IT-brev, når du tilbydes studiestart.
itslearning er Absalons læringsplatform. Her kan du finder dine undervisningsplaner og dit undervisningsmateriale. Det er også på itslearning, du kommunikerer med dine undervisere og medstuderende. Læs mere om, hvordan du logger på itslearning her.
Alle Absalons campusser er røgfri
Røgfrie campusser betyder, at der ikke må ryges på Absalons matrikler, hverken inde eller ude, til hverdag eller fest. Det dækker over brug af alle tobak eller tobakslignende produkter (herunder E-cigaretter, tyggetobak og snus) med undtagelse af godkendte lægemidler til rygestop (fx nikotin-tyggegummi).
Har du brug for hjælp?
Du kan finde flere informationer og svar under Studiehjælp. Her kan du også finde information om hvem du kan kontakte med spørgsmål.