Det gode studieliv

Når vi trives godt, så lærer vi bedst og er mest motiveret.   

Gode råd:

1.     Gør din uddannelse til noget behageligt og meningsfuldt for dig selv

2.     Tænk positivt og godt om at være studerende

3.     Find noget i uddannelsen eller Absalon du kan blive opslugt af.

4.     Gør noget godt for en medstuderende, en god ven eller familiemedlem.

At engagere sig og finde mening og formål med at være studerende eller menneske er elementer, der bidrager til, at vi trives. Når du er uddannet professionsbachelor, bidrager du til noget større end dig selv; du er en professionel, som samfundet finder værdifuld og anerkender med tiltro til som ”profession”.

At trives indebærer følgende elementer:

• Positive emotioner (følelser - glæde)
• Engagement (fløj tiden af sted – er du helt fordybet i det du gør)
• Mening (at tilhøre eller tjene noget som er større end en selv)
• Præstation (man kan gøre det for at blive bedre – eller blot at være med)
• Relationer (meget lidt gøres for vores egen skyld – andre mennesker og gode relationer er den      bedste modgift mod mismod og mistrivsel) 

Overvej følgende spørgsmål:

• Hvad gør dig glad?
• Hvilke aktiviteter giver dig energi? Hvilke situationer dræner for energi?
• I hvilke situationer oplever du, at tiden flyver afsted, fordi du er fordybet i det du gør?
• Hvornår oplever du størst mening? 

At have det godt socialt på holdet eller på Absalon medvirker til, at du trives på dit studie. Find sammen med medstuderende du kan have det hyggeligt og sjovt med også med studerende, du kan læse sammen med. Professionelt samarbejde i grupper befordrer trivsel, også selv om det ikke er medstuderende, du sædvanligvis ville omgås med i det private. Hav fokus på det professionelle samarbejde.

Dit studie og privatliv danner dit hele liv. Du henter også trivsel og energi i livet uden for Absalon.

At trives er en følelse, og du kan gøre noget selv for at få en god følelse indeni.

Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvorfor du ikke trives? Inspiration til hvad du selv kan gøre? Indblik i muligheder i Absalon? Så er du velkommen til at tale med os i studievejledningen

Du kan også kontakte studenterrådgivningen, hvis du har brug for rådgivning og sparring med en psykolog. Kontakt også din læge, hvis du føler dig trist gennem en længere periode.

Få tips her:

Studenterrådgivningen

Andre eksterne instanser, der kan støtte op om bedre trivsel

Ensomhed er en følelse. Den kan føles, når du er alene, og når du er sammen med andre. Den kan føles i en kort periode – og gennem længere tid.

De sociale medier er med til at flashe glæde, succes og samhørighed, så et helt almindeligt liv med almindelige sociale sammenhænge kan give os en følelse af være kedelige og socialt isoleret.  

Råd til at komme ud af din ensomhed:

1.     Der er en fredagscafe på dit Campus – kom og mød andre studerende her. Måske kan du melde dig som frivillig.

2.     Der er studenterrådet – kom til deres arrangementer

3.     Måske er der madlavningshold, fodboldhold eller andet på dit campus – spørg studentervejlederne eller i studievejledningen

4.     Sig god morgen til dine medstuderende, sæt dig ved siden af den du taler bedst med og spørg, om I skal spise frokost samme, gå i biografen sammen eller andet?  Dette kræver i starten overvindelse og mod, og du kan føle dig lidt anmassende, men du bliver glad for det.

5.     Havde du en interesse som barn, kunne du få den igen? Meld dig ind i foreningen eller måske en anden forening.

6.     Få en samtale med din studievejleder, som kan hjælpe dig.

Vi oplever som studievejledere jævnligt ensomme studerende og er rigtig glade for, at du har fundet frem til os i studievejledningen, så vi kan hjælpe videre.

Det kan være forbigående ensomhed i forbindelse med studiestart, specialiserings eller fag-skifte – eller skift mellem teori/praksis.

Ensomhed kan være grundlæggende i en studerendes selvfølelse og måske mere længerevarende. Her vil vi som studievejledere kunne hjælpe vores studerende til at finde frem til den bedste hjælp ud af ensomheden for at holde gejsten til at gennemføre studiet på en god måde.

Ensomhed er noget vi alle kender til i større eller mindre grad. Det kan have rod i vores livshistorie, i lavt selvværd og kontaktbesvær, som bliver en del af personligheden og som igen trækker tråde tilbage til følelsen af ensomhed.  Er der psykiske problemer eller lidelser involveret, er det vigtigt at kontakte en læge.

Professionsuddannelserne forudsætter mange gruppearbejder, så det er vigtigt at du kan studere og arbejde i grupper. Ensomhed kan dække over ”jeg arbejder bedst alene” og omvendt ”at arbejde alene” frivilligt eller påtvunget kan medføre ensomhed. Så vær opmærksom på dig selv og dine medstuderende.

Hvis din ensomhed hæmmer din studieglæde – så book en tid hos din studievejleder.

Få tips her:

www.ventilen.dk

www.headspace.dk

www.srg.dk

www.frise.dk/frivilligcentre

https://phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning/

Stress som begreb bliver ofte misbrugt.

At have travlt, have overblik og kunne mestre sin situation er motiverende, giver glæde og er udviklende.

At have travlt, miste overblikket og ikke kunne mestre sin situation, få fysiske, psykiske og sociale problemer kan udvikle sig til stress og ende med depression. Her skal lægen kontaktes, og du er også meget velkommen i studievejledningen – både før og efter.  

Råd til at undgå stress:

1.     Dit studie er en del af dit ”hele liv” – tilrettelæg dine 24 timer realistisk. Tegn et cirkeldiagram og sæt dine aktiviteter ind. Start med søvnen og tid til dig selv hvor du får energi og lader op/slapper af.

2.     Spis sundt og regelmæssigt - hold igen med kaffe og alkohol.

3.     Gå tur i naturen - gerne i skoven som skaber ro og få så meget sollys som muligt

4.     Lær mindfulness - se om studievejledningen har workshops om dette.

5.     Mærk efter - hvad siger din krop?

6.     Drik vand - det afhjælper trætheden.

7.     Dyrk og styrk dine relationer.

8.     Løs uløste konflikter.

9.     Bestem selv.

10. Vær dig selv.

11. Hvornår har du succes? Sæt fokus på det der lykkes for dig og det, du er god til.

Der er tre perspektiver på stress; den biologiske, den psykologiske og den sociologiske.

Kropslige symptomer:(Biologiske)

• Muskelsmerter
• Ledsmerter
• Immunforsvaret nedsat
• Sukkersyge
• Hjerte-kredsløb
• Nedbrydning af hjernevæv

Tankemæssige symptomer (Psykologiske) 

• Tankemæssig ubehag ved løsning af daglige opgaver og ved at være og komme på uddannelsen
• Anspændt, uro, hjertebanken, svedeture, hovedpine og rastløshed
• Bekymring, humørsvingninger, aggressioner, ulyst og nedtrykthed
• Gentagelses- og undgåelsesadfærd
• Følelsesmæssig ubehag ved at løse opgave/være på uddannelsen
• Løsning af opgaver - forbindes med konflikttanker
• Negative tanker både før - under og efter løsningen af opgaven

Sociale symptomer: (Sociologiske)

• Ønsker at være alene – trækker sig fra sociale sammenhænge
• Opfarende, ”kort lunte”
• Distræt – glemmer aftaler
• Grådlabil

FLERE GODE RÅD:

Pluk det du kan bruge:  

• Find en læsegruppe eller en læse partner (måske ud over studiet)
• Snak snak snak / del dine oplevelser og bekymringer – flere oplever det som dig
• Sig PYT - mindre end verdensmester er også godt
• Sig NEJ - når du siger nej begynder dine JA at blive værdifulde
• Gør en ting ad gangen
• Undgå samtidige sanseindtryk - se ikke fjernsyn, tablets, musik i ørerne og læse samtidig
• Gå langsomt
• Hvad er værdifuldt for dig?
• Hvad gør dig lykkelig?
• Hvad brænder du for?
• Hvad står du for?

Få tips her:

Pjece med gode råd, se mere her 

www.srg.dk --- tjek kurser, webinarer og workshops ud.

www.phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning - tjek workshops om mindfullness og ”undgå studiestress”.

www.netdoktor.dk/sundhed/forebyg_stress.htm

www.stressforeningen.dk

www.thomasmilsted.dk

Hvad er perfektionisme:

Perfektionisme handler om, at man oplever, at man ikke gør tingene godt nok. En følelse af at ens omdømme og selvrespekt afhænger af, om man gør tingene godt nok, og hvordan andre vurderer, det man gør.

Perfektionisme kan komme til at stå i vejen for at få succes. Med sin perfektionisme kan man blive handlingslammet i situationen, have evindelig dårlig samvittighed eller føle sig underlegen. Man kan føle, at de andre lettere opnår succes, og man ser sig selv som utilstrækkelig på trods af ens egne store anstrengelser.

Dette kan føre til en angst for at begå fejl, en følelse af værdiløshed, hvis ikke man er perfekt. Man er ikke i stand til at vurdere, hvornår det er mere eller mindre vigtigt at yde det perfekte. Kritik kan slå en ud, og tanken om, at man burde gøre det hele mere perfekt hele tiden, fylder enormt. Man har svært ved at modtage komplimenter, da man betragter dem som tomme høflighedsfraser. Perfektionismen kan være med til at dræbe din produktivitet og være med til at fjerne lysten til at læse.

Gode råd:

• Være realistisk omkring dine mål, eksperimenter med at styre efter 90% eller 80 % succes
• Tro på, at det du gør er godt nok
• Fokuser på processen i stedet for resultatet.
• Lav en deadline for dig selv ved aflevering af eksempelvis en opgave.
• Stil dig selv det spørgsmål: Hvad er det værste, der kan ske, hvis ikke jeg får succes?
• Du lærer af dine fejl. Brød verden sammen, da du blev opmærksom på dine fejl eller gik det ud over humøret og kreativiteten.
• Undgå ”alt eller intet” tænkning i forhold til dine mål.
• Tal med dine medstuderende om hvordan I kan prioriterer jeres indsats
• Accepter at ingen er perfekte 

Hvordan kan du få hjælp til at mindske din perfektionisme:

Forsøg at erkende at det ikke nødvendigvis er ønskværdigt at være perfekt. Prøv at være åben, kritisk, modtagelig og respektfuld over for de udfordringer, der ligger i at være perfekt.

Har du brug for professionel hjælp, er det muligt at kontakte egen læge for at få en henvisning til psykolog.

Det er også muligt at tage kontakt til Studenterrådgivningen på www.srg.dk. Her er også mulighed for at modtage psykologhjælp.

Få tips her:

www.phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning

https://phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning/studieteknik/

www.srg.dk

Pjece med gode råd, se mere her

Hvad er overspringshandlinger:

Overspringshandlinger er alt det, du kan finde på at gøre i stedet for at sidde koncentreret og læse og skrive. Pludseligt kan det blive meget mere interessant at rydde op og gøre rent end at læse en tekst. Det kan være, at pauserne, du tager, bliver timelange i stedet for at skulle have varet 10 minutter.

Overspringshandlinger kan udspringe af en dyb frustration over ikke at kunne mestre studiet, men de kan også være tegn på, at du endnu ikke har fundet ind til gode, brugbare studievaner. Man kan sige, at overspringshandlingerne hjælper dig til at undgå noget, der er ubehageligt.

I alle tilfælde er der gode muligheder for at komme overspringshandlingerne til livs først og fremmest ved at blive nysgerrig på, hvad der er årsag til overspringshandlingerne og dernæst ved at begynde at bryde dem.

Gode råd:

• Tænk på dit studie som et arbejde. Du er din egen arbejdsgiver.
• Indret en arbejdsplads.
• Overvej hvor, hvornår og hvordan du læser, og forbereder dig bedst.
• Planlæg din tid. Gerne en uge frem ad gangen.
• Tal med dine undervisere og studiekammerater hvis du er i tvivl om, hvad der forventes af dig.
• Undersøg jævnligt om der er en tilstrækkelig balance mellem studiet og dit øvrige liv. Justér på balancen, om nødvendigt.
• Søg hjælp hos studievejledningen og Studenterrådgivningen, hvis du sidder fast i dine vaner og ikke kan komme videre.

Hvad kan overspringshandlinger være tegn på:

• At du ikke er sikker på, hvad der forventes af dig som studerende. Det kan være i forhold til læsning af litteratur eller opgaveskrivning. Det kan også være i forhold til din rolle i studiegruppen.
• At du mangler at planlægge og evt. prioritere din læsning.
• At du mangler ro omkring dig, og at du nemt bliver distraheret. Måske har du endnu ikke fundet et sted, hvor du kan arbejde koncentreret. Mange har svært ved at læse hjemme, da det nemt bliver fristende at rydde op, vaske tøj eller se Netflix.
• At du har mange ting at tænke på måske ikke bare omkring studiet men også i privatlivet. Måske er disse tanker negative og gør dig frustreret og ked af det.
• At du er presset og ikke oplever en rimelig balance mellem dit studieliv og dit liv ved siden af studiet.

Hvordan kan du komme overspringshandlingerne til livs:

• Overvej hvordan du bedst indretter en arbejdsplads til dig selv. Skal det være derhjemme, på et bibliotek, på Absalon eller et helt andet sted?
• Planlæg din uge og din dag. Lav en realistisk plan for hvad du kan nå. Det er en god ide at have fokus på, hvad du kan nå, fremfor hvad du skal nå.
• Sørg for at have nogle faste rutiner omkring din læsning/forberedelse. Har du nogle gode læseteknikker? Har du brugbare notatteknikker? 
• Husk at holde pauser og brug pauserne godt. Gå en kort tur, få noget frisk luft.
• Hvis du har en periode uden ret meget undervisning på dit studie, er det en god ide at have en fast døgnrytme, dvs. stå op på samme tid, gå i seng på samme tid. Se på dagene som arbejdsdage og på dig selv som dine egen arbejdsgiver, uanset om du skal afsted til undervisning eller ej. Du skal i den forbindelse også sørge for at holde fri, så du ikke er studerende 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
• Find sammen med andre i arbejdsfællesskaber. Lav aftaler om at mødes også selvom I ikke arbejder på det samme. På den måde forpligter I hinanden omkring arbejdet.
• Opsøg dine undervisere og dine medstuderende hvis du er i tvivl om, hvad der bliver forventet af dig. Tal med dem om din tvivl. Du kan være helt sikker på, at du ikke er den eneste, der har det som du. Stil spørgsmål – også dem du synes er dumme. Begynd at se på fejl som erfaringer, du kan bruge fremadrettet.
• Hvis du oplever at bekymringer og frustrationer fylder meget, kan du prøve at afsætte tid til dine bekymringer (bekymringstid). Det er opslidende at skulle bekymre sig hele tiden og svært at koncentrere sig om både bekymringer og studie samtidigt. Prøv at navngive og sortere dine bekymringer i kategorier som: Det kan jeg gøre noget ved nu, det kan jeg gøre noget ved senere, det skal jeg undersøge nærmere, Det kan jeg ikke ændre på. Øv dig i kun at håndtere dine bekymringer når der er afsat bekymringstid. Bemærk at det kræver træning.
• Overvej om der er noget, du forsømmer, som normalt giver dig energi, lyst og overskud. Det kan være gåture, løbeture, venner eller fritidsinteresser. Det er ikke altid, at du kan prioritere alt lige meget, men det er vigtigt at have åndehuller ved siden af studiet – især når du har travlt.

Links:

www.phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning/studieteknik/

www.phabsalon.dk/studienet/studiehjaelp/studievejledning

www.srg.dk