Del

Velkommen til studiestart på sundhedsadministrativ koordinator i Næstved - hold kns24

Kære kommende studerende

Om ganske kort tid træder du ind i et helt nyt kapitel i dit liv, og vi glæder os til at blive en del af det. Du er kommet ind på en uddannelse, hvor fagligheden går helt ind i hjertet, men du bliver også en del af et helt campus, der summer af studieliv, muligheder og én puls.

Her på siden kan du finde en række informationer om din studiestart.

 

Med venlig hilsen

Uddannelsesleder, Vibeke Poulsen


Studiestart er mandag d. 2. september kl. 9.00

Adressen er: Campus Næstved, Parkvej 190, 4700 Næstved

Vi samles i kantinen til fælles velkomst.

Program for studiestartsuge

Program for studiestartsuge Campus Næstved

2.9 - Introdag – Lokale B0.15

09.00 - 10.15 Fælles velkomst i kantinen og introduktion til uddannelsen v. undervisere og studentervejledere 

10.15 - 10.30 Pause

10.30 - 11.15 Kend dit hold

11.15 - 11.45 Intro til uddannelsen v. uddannelsesleder

11.45 - 12.30 Frokostpause

12.30 - 13.30 Kend dit hold + introgrupper

13.30 - 14.00 Rundvisning på campus v. studentervejledere

14.00 - 14.30 Afrunding og tak for idag

 

3.9 - Introdag – Lokale B0.15

08.30 - 09.30 Introduktion til det at være studerende

09.30 - 09.45 Pause

09.45 - 11.15 Kend dit hold

11.15 - 12.00 Frokostpause 

12.00 - 12.30 Introduktion til Itslearning

12.30 - 13.30 Intro til uddannelsen + intro til fag

13.30 - 14.00 Afrunding og tak for idag 

 

4.9 - Introdag – Lokale B0.15

08.30 - 09.30 Intro til campus livet samt besøg fra studievejledningen

09.30 - 09.50 Overblik over informationskilder og kontaktmuligheder

09.50 - 10.15 Pause

10.15 - 11.15 Kend dit hold

11.15 - 12.00 Frokostpause

12.00 - 13.00 Intro til foreningsliv

13.00 - 13.15 Pause

13.15 - 14.00 Evaluering af introdagene og tak for idag

 

5.9 – Studiedag

 

6.9 – Kommunikation – Lokale B0.15

08.30 – 14.20

 

 

 

Introduktion til studiet

Den teoretiske undervisning veksler mellem fremmødedage, hvor du vil deltage i forskellige undervisningsaktiviteter, f.eks. undervisning, gruppearbejde, fremlæggelser m.v. Der vil være studiedage hvor du forbereder dig hjemme eller sammen med din studiegruppe (pensumlæsning, opgaveløsning, gruppearbejde). Studiedagene er IKKE fridage - du skal påregne at bruge 41 timer i alt pr. uge på studiet.

På en del af uddannelsen vil du blive mødt af studieaktivitetskrav, dvs. at aflevering af visse opgaver eller fremmøde til særlige undervisningsgange er en forudsætning for at blive vurderet studieaktiv.

På 1. semester får du en bred introduktion til Sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen. Du vil gennemgå 10 ugers teori og 10 ugers praktik. 

I det teoretiske forløb får du undervisning i 3 af uddannelsens i alt 5 kerneområder: Sundhedsadministration og koordinering, Sundhed og sygdom samt Kommunikation. Derudover skal du på kursus i Sundhedsplatformen, som led i at gøre dig klar til praktik. 

I praktikperioden opholder du dig på et af vores praktiksteder. I praktikken kommer du helt tæt på professionen og stifter bekendtskab med den virkelighed, hvor sundhedsadministrative koordinatorer arbejder. I denne periode vil der være mødepligt på 37 timer pr. uge. 

Hvad skal anskaffes INDEN studiestart

Smartphone: Det er fordel, hvis du har en form for smartphone, da du her kan få let adgang til dit skema via TimeEdit og dine undervisningsressourcer via Itslearning.

Computer: Det er absolut nødvendigt, at du har en god computer af nyere årgang. Hvis du vælger at bruge PC, skal den kunne køre Windows 10. Du kan også sagtens bruge en Mac, men du kan blive lidt begrænset i forhold til de programmer (bl.a. Office365), Absalon stiller gratis til rådighed.

T-shirt: Til undervisning i vores simulationslokale, bedes du anskaffe nedenstående t-shirt: 

Clique New Classic T-shirt, Turkis. Varenr. 94517. Leverandør varenr. 029360-54: https://billig-arbejdstoj.dk/Clique-New-Classic-T-shirt%2C-Turkis/94517.html

 

 

Litteratur ved studiestart

Du skal anskaffe følgende bøger på 1. semester:

  • Sundhedsvæsenet på Tværs” (3. udg.), Falk, K. & Andersen, J. F. (red.) (2018). København,  Munksgaard. ISBN 9788762817241
  • Den gode patientsamtale” (2. udg), Bente Bassett, Marianne Engelbrecht Lau, Jette Ammentorp og Juliane Dinesen, (2023). København: Munksgaard. ISBN 9788702376708
  • Studiegrupper – samarbejde og facilitering”, 2. udgave, (2021), Hans Reitzels Forlag, ISBN 9788702332810

Bøgerne udgør, sammen med øvrige dokumenter på platformen Itslearning, det materiale du skal læse på semestret.

Praktik

Du skal i praktik de sidste 10 uger af første semester. Professionshøjskolen Absalon er ansvarlig for at finde og fordele praktikpladser. Læs mere om praktikken her

Vi ved at du er studieaktiv ved at...

1) Der er registrering af fremmøde til undervisning

2) Som en del af den sundhedsadministrative koordinatoruddannelse skal du gennemføre en studiestartsprøve. 

Prøven har til formål at klarlægge, om du reelt er påbegyndt uddannelsen og din motivation, kendskab og viden til uddannelse og klinisk undervisning. Din underviser introducerer dig og dine medstuderende til studiestartsprøven i forbindelse med studiestartsugen.

Du har to forsøg til at gennemføre studiestartsprøven, og såfremt du ikke afleverer eller får denne godkendt, betragtes du som udskrevet af studiet.

Its-learning, studiemail og skema

Du vil ca. 14 dage før studiestart modtage en mail med dit personlige brugernavn og kode. Dette skal du anvende for at bruge studiemail samt til Absalons undervisningsplatform ”Its-learning”, hvor du vil finde information om din undervisning, skema med mere. 

Nærmere intro til Its-learning sker i løbet af introdagene. Du kan orientere dig omkring de elektroniske platforme og værktøjer her

Mailkorrespondance

Vær opmærksom på, at al mailkorrespondance til og fra os af sikkerhedshensyn skal ske via din studiemail. Henvendelser sendt fra hotmail eller andre private mailadresser svarer vi ikke på.

Semesterforløbsoversigt

Se semesterforløbsoversigt her.

Lær dit hold at kende

Der vil i studiestartsugen være fokus på at I lærer hinanden at kende.

Meld dig også ind i vores Facebookgruppe, hvor du forud for studiestart kan møde studentervejledere og dine medstuderende. 

For kommende SAK studerende på Campus Næstved hedder Facebookgruppen: SAK Campus Næstved – kns24

Profilbillede i Itslearning - upload og se dine medstuderende

Vi vil bede dig uploade et vellignende billede af dig selv (ansigt og skuldre) på din profil på itslearning.

Find guide til at uploade dit billede her. Det fremgår også af guiden, hvordan du kan finde profilbilleder på dine medstuderende. Vi bruger billederne til at lære dig at kende, og det er en del af vores fokus på det gode studiemiljø, fordi det hjælper os undervisere med at kunne huske dit navn.

Har du spørgsmål?

Du har sikkert en masse ubesvarede spørgsmål, som du brænder efter at få svar på. Prøv først at klikke dig rundt på siderne i Studienet, læs Studieordningen og kig på Absalons hjemmeside. Beskrivelse af indhold, undervisningsformer, praktik og prøver kan du læse mere om her

Har du brug for særlige hensyn/hjælpemidler, så kig på her på Studievejledningen.

Vent ellers til studiestart, hvor du får besvaret en masse spørgsmål.

Hvis du stadigvæk står med akutte spørgsmål, der ikke kan vente, er du velkommen til at skrive til dine studentervejledere, som vil forsøge at svare på din mail så hurtigt som muligt :-)

Studentervejledere:

Alicia Elisabeth Osawenne - mail: 10507485@edu.pha.dk

Silke Lucca Lestorf Pedersen - mail: 10507524@edu.pha.dk

 

 

Vigtige datoer og praktiske oplysninger

Merit - Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. marts

Som en del af din optagelse vurderer vi før studiestart, om du skal have merit for dele af din uddannelse. Vores vurdering gøres på baggrund af oplysningerne i din ansøgning. Hvis du tildeles merit, får du besked før studiestart. Tildeles du ikke merit, får du besked senest 1. marts.

Du kan kontakte merit@pha.dk hvis du har spørgsmål til merit.

 

 

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Som studerende på Professionshøjskolen Absalon kan du få hjælp under din uddannelse i form af SPS. Det kan være en mulighed, hvis du har en dokumenteret funktionsnedsættelse, som fx ordblindhed, angst, ADHD eller et syns- eller hørehandicap mm.

Kontakt studievejledningen på studievejleder@pha.dk hvor du kan høre mere og få hjælp til at søge. Det er vigtigt, at der søges om SPS så hurtigt som muligt, da der er sagsbehandlingstid på 6-8 uger.

Info til dig der tilbydes en studieplads efter 1. februar

Er du tilbudt studieplads via standby eller efteroptag efter 1. februar, vil du blive kontaktet af studieadministrationen med information om, hvornår du skal møde på studiet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til optagelse@pha.dk 

Studiemail og adgang til Absalons platforme

Som studerende på Absalon, får du adgang til vores læringsplatform itslearning og du får tilknyttet en studiemail.

Du modtager dit IT-velkomstbrev kort efter du er optaget. Du modtager brevet på nemStudie.
Er du optaget på standby, får du dit IT-brev, når du tilbydes studiestart.

itslearning er Absalons læringsplatform. Her kan du finder dine undervisningsplaner og dit undervisningsmateriale. Det er også på itslearning, du kommunikerer med dine undervisere og medstuderende. Læs mere om, hvordan du logger på itslearning her.

Alle Absalons campusser er røgfri

Røgfrie campusser betyder, at der ikke må ryges på Absalons matrikler, hverken inde eller ude, til hverdag eller fest. Det dækker over brug af alle tobak eller tobakslignende produkter (herunder E-cigaretter, tyggetobak og snus) med undtagelse af godkendte lægemidler til rygestop (fx nikotin-tyggegummi).

Vi glæder os til at se dig