Studenterrådgivningen yder gratis social- og psykologfaglig hjælp til studerende på videregående uddannelser. Du kan få hjælp hos Studenterrådgivningen, hvis du er studieaktiv på en SU-godkendt videregående uddannelse. Studenterrådgivningen er en landsdækkende institution, der hjælper studerende til trivsel i studielivet. De kan hjælpe dig, hvis du fx oplever eksamensangst eller andre former for angst, oplever mange bekymringer, koncentrationsbesvær, tristhed el. ensomhed, ligesom de kan hjælpe dig, hvis du har symptomer på stress eller lignende psykiske udfordringer. Til en individuel samtale med en rådgiver har du mulighed for at tale om dét, som udfordrer netop dit studieliv og din trivsel. Samtalen er gratis og fortrolig. Afhængig af dit behov er der mulighed for én eller flere samtaler. Samtalen kan foregå både fysisk og online.
På campus Slagelse og Næstved har du nu mulighed for at mødes med rådgiver Mette Marie Rasmussen til en samtale. Samtalen kan foregå
- på Campus Næstved, Parkvej 190, 4700 Næstved, hvor Mette Marie er tilstede på torsdage i lokale A019, og kan kontaktes på absalonnaestved@srg.dk
- på Campus Slagelse, Sdr. Stationsvej 30, 4000 Slagelse, hvor Mette Marie er tilstede tirsdag og onsdag i lokale A.2.23, og kan kontaktes på absalonslagelse@srg.dk
I Roskilde er Studenterrådgivningen fortsat til stede på RUC, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, lokale 40.1.47. Her sidder der ud over Mette Marie Rasmussen yderligere 2 rådgivere Santos Paz Pérez og Lena Schønwandt, som kan kontaktes på ruc@srg.dk
Du kan læse mere om Studenterrådgivningen her eller ringe på tlf. 70 26 75 00, mandag til fredag kl. 9-12.