Del

Særligt for undervisere og vejledere

Bliv klogere på hvad du som underviser og/eller vejleder skal være opmærksom på ift. databeskyttelsesforordningen. 

Behandling af personoplysninger

  • Som underviser er det dit ansvar, at du overholder reglerne vedrørende håndtering af personoplysninger.
  • Vær opmærksom på, at der kan hånderes og udveksles personoplysninger i en række undervisningsrelaterede aktiviteter, fx forelæsninger, mailkorrespondance med studerende og opbevaring af eksamensbesvarelser. Du skal overholde persondatareglerne i alle undervisningsrelaterede aktiviteter.

Du kan bruge denne mailtekst, når studerende skriver til dig fra deres private mailadresser:

"Jeg beder dig gensende din mail til mig fra din Absalon mail (xxxx@edu.pha.dk). For at jeg kan identificere dig og sikre, at jeg sender svaret til den rette modtager, skal du bruge din Absalon mail, når du kommunikerer med Professionshøjskolen Absalon."

"Vi beder dig gensende din mail til os fra din Absalon mail (xxxx@edu.pha.dk). For at vi kan identificere dig og sikre, at vi sender svaret til den rette modtager, skal du bruge din Absalon mail, når du kommunikerer med Professionshøjskolen Absalon."

Personoplysninger og IT-systemer

  • Professionshøjskolen Absalon har databehandleraftaler med Fronter, Wiseflow, og SurveyXact. Det betyder, at du er på sikker grund, når du arbejder med personoplysninger inden for disse systemer.
  • Hvis du vælger at tage personoplysninger ud af systemerne, det kan fx være at du printer en holdoversigt med navne eller sender nogle personoplysninger fra systemerne via mail, skal du være opmærksom på, at det er dit ansvar at behandle personoplysningerne efter gældende regler. Læs om behandling og opbevaring af personoplysninger.
  • Benytter du andre IT-systemer end ovenstående, hvor der bliver udvekslet personoplysninger med 3. part, skal du sikre dig, at der er lavet en databehandleraftale. Læs mere om databehandleraftaler.

Bedømmelser

  • Du skal overholde persondatareglerne i alle undervisningsrelaterede aktiviteter, herunder bedømmelse af eksamensopgaver.
  • Noter ifm. bedømmelse af eksamensopgaver skal opbevares sikkert i mindst 1 år eller længere, indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Vejledning af studerende

Det er den studerendes eget ansvar at overholde persondatareglerne fx i forbindelse med udarbejdelse af projekt- og specialeopgaver med personoplysninger.
Din kommunikation med de studerende skal foregå via de studerendes Absalon mail eller de godkendte IT-systemer, som Absalon stiller til rådighed. Herunder kan du finde et forslag til en mailtekst, som du kan sende til den studerende, som ikke benytter sin Absalon mail som afsender-mail.

Du kan bruge denne mailtekst, når studerende skriver til dig fra deres private mailadresser:

"Jeg beder dig gensende din mail til mig fra din Absalon mail (xxxx@edu.pha.dk). For at jeg kan identificere dig og sikre, at jeg sender svaret til den rette modtager, skal du bruge din Absalon mail, når du kommunikerer med Professionshøjskolen Absalon."

"Vi beder dig gensende din mail til os fra din Absalon mail (xxxx@edu.pha.dk). For at vi kan identificere dig og sikre, at vi sender svaret til den rette modtager, skal du bruge din Absalon mail, når du kommunikerer med Professionshøjskolen Absalon."

Digital optagelse af undervisning

Absalons undervisere må optage lyd, film og billeder i forbindelse med undervisningsaktiviteter, eller hvis optagelsen indgår som en del af prøveforløbet. Modsat må studerende som udgangspunkt ikke optage lyd, film og billeder i forbindelse med undervisning, prøver, vejledning og tilsvarende samtaler.

Læs mere reglerne for studerende vedr. optagelse af undervisning

Underviseren er ikke forpligtet til at indhente samtykke fra den eller de medvirkende studerende grundet Absalons myndighedsopgave med at bedrive professionshøjskole- undervisning. 

Det er op til underviserens didaktiske og pædagogiske vurdering, om undervisningen skal optages. De studerende kan aldrig gøre krav om optagelse af undervisningen.  

Videooptagelser af undervisning skal alene ses som et supplement til undervisningen, og ikke som et alternativ til fysisk fremmøde. 

I særlige tilfælde kan der være situationer, hvor det giver pædagogisk værdi at lade studerende optage lyd, film og billeder i forbindelse med undervisning, prøver og vejledning. Det er altid underviseren, der vurderer hvad der er acceptabelt i forbindelse med undervisningen, og underviseren kan derfor vælge ikke at give tilladelse til optagelse, hvis det af andre didaktiske og sociale hensyn ikke findes hensigtsmæssigt.
Tilladelsen gælder kun til en klart defineret undervisning (fag) og i et klart defineret tidsrum (dato og tid). Den studerende skal så vidt muligt kun optage underviseren og dennes oplæg og dermed minimere optagelse af andre deltagere i undervisningen. 

Lyd-, film- og billedoptagelser gøres tilgængelig for relevante studerende via Absalons digitale medieplatforme. 

Læs mere om GDPR i forbindelse med optagelse af undervisning.

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, kan du finde hjælp hos Absalon DIGITAL.

Find kontaktoplysninger