Pædagoguddannelsen med merit
Åben uddannelse
Meritpædagoguddannelsen udbydes under Åben Uddannelse. Kombinationsmeritten (model 1) har en varighed på 3 år, og fællesmeritten (model 2) har en varighed på 3,5 år.
Adgangskrav
For at du kan blive optaget på Meritpædagoguddannelsen, skal du opfylde de formelle adgangskrav for pædagoguddannelsen og samtidig kunne dokumentere fem års fuldtidsarbejde inden for det pædagogiske område (Hvis du er over 25 år, skal du have 2 års pædagogisk arbejdserfaring). Eksempler på pædagogisk erhvervserfaring kan være som dagplejer eller pædagogmedhjælper
Deltagerbetaling
Meritpædagoguddannelsen har en deltagerbetaling på ca. 10.000 kr. pr. semester. Prisen reguleres årligt.
Hvor kan du tage uddannelsen
Meritpædagoguddannelsen kan tages på Campus Roskilde.
Tilrettelæggelse
Pædagoguddannelsen Absalon udbyder to modeller for meritpædagoguddannelsen - kombinationsmeritten (model 1) og fællesmeritten (model 2). På Absalons hjemmeside og i studieordningen for pædagoguddannelsen kan du læse om tilrettelæggelsen af de to modeller.
Bemærk, at fremmøde- og deltagelsespligten på grundfagligheden ikke gælder for de studerende på meritpædagoguddannelsen.
Indhold og opbygning
Dette afsnit vil omhandle indhold og opbygning af kombinationsmeritten (model 1). Du kan læse mere om indhold og opbygning af fællesmeritten (model 2) på Absalons hjemmeside under meritpædagoguddannelsen og i studieordningen for pædagoguddannelsen.
På kombinationsmeritten (model 1) studerer du i 3 år. Det første studieår er på fuld tid med 2 dages fremmøde på studiet om ugen, og de øvrige aktiviteter på uddannelsen er netbaserede. Study load er det første studieår på 37 timer om ugen.
I det første studieår har du mulighed for at være på din arbejdsplads 3 dage om ugen.
De følgende 2 år studerer du på deltid med et study load på 25 timer om ugen. Undervisningen er i de sidste to år af uddannelsen tilrettelagt med 4 x 2-dages seminarer pr. semester. Øvrige aktiviteter er netbaserede.
I de to år, hvor undervisningen er tilrettelagt med seminarer, har du mulighed for at være på din arbejdsplads 3 eller flere dage om ugen.
Du kan læse mere om grundfagligheden og specialiseringsdelen på kombinationsmeritten herunder, men du skal orientere dig i studieordningen for pædagoguddannelsen for at få den fulde information om særlig tilrettelæggelse af moduler, prøver og prøvekrav på meritpædagoguddannelsen.
Grundfagligheden på kombinationsmeritten:
Uddannelsen er bygget op af en grundfaglighed, som strækker sig lidt ud over første studieår. Uddannelsen er tilrettelagt uden praktikperioder på et praktiksted, men er i stedet tilrettelagt med praksislæringsforløb på uddannelsesstedet.
Grundfagligheden består af 5 moduler og et praksislæringsforløb:
- Pædagogiske miljøer og aktiviteter
- Køn, seksualitet og mangfoldighed
- Pædagogens praksis
- Praksislæringsforløb
- Samfundet i pædagogiske arbejde
- Pædagogen som myndighedsperson
Specialiseringsdelen på kombinationsmeritten:
Kombinationsmeritten indeholder de samme elementer på specialiseringsdelen som grunduddannelsen, men der er enkelte elementer, der er særlige. Se studieordningen for pædagoguddannelsen for information herom.
Specialiseringsdelen består af:
- 3 specialiseringsmoduler
- 1 valgmodul (fælles for alle på meritholdet)
- 1 tværprofessionelt element (tilrettelagt som en del af 7. etape)
- Bachelorprojektet med praksislæringsforløb
Praktik på kombinationsmeritten:
1. og 4. praktik er på kombinationsmeritten tilrettelagt som praksislæringsforløb, der afvikles på uddannelsesstedet.
Der indgår dermed ikke nogen praktikperioder i kombinationsmerituddannelsen, idet 2. og 3. praktikperiode generelt ikke indgår i nogen udbud af meritpædagoguddannelsen. Særligt for kombinationsmeritten er, at 1. og 4. praktikperiode heller ikke indgår. Der er i stedet tilrettelagt særlige praksislæringsforløb på uddannelsesstedet på fremmødedagene. Praksislæringsforløbene er beskrevet i studieordningen for pædagoguddannelsen.
Hvordan opnår man merit?
Pædagoguddannelsen med merit er en særligt tilrettelagt uddannelse for ansøgere med minimum 5 års pædagogisk arbejdserfaring (hvis du er over 25 år, skal du have 2 års pædagogisk arbejdserfaring). Der gives merit for arbejdserfaringen, hvilket betyder, at du sparer 2 gange ½ års praktik i forhold til den ordinære uddannelse.
Adgangskrav til pædagog med merit
For at blive optaget som studerende på pædagoguddannelsen med merit, skal følgende være opfyldt:
- at du opfylder de generelle adgangskrav til pædagoguddannelsen
- Dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX) eller
- Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) eller
- Den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU) eller Den Pædagogiske Grunduddannelse (PGU), begge med Dansk og Samfundsfag på C-niveau samt Engelsk på E-niveau eller
- 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Samfundsfag på C-niveau eller Kultur- og Samfundsfaggruppen og et valgfrit fag på C-niveau eller
- Social- og Sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med Dansk på C-niveau, Naturfag på C-niveau og Engelsk på D-niveau eller
- Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen.
Hvis du ikke opfylder ovenstående formelle adgangskrav, men har kvalifikationer der kan sidestilles med disse, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse. Læs mere om Individuel Kompetencevurdering - IKV.
Derudover skal følgende krav også være opfyldt:
- at du har 5 årsfuldtidsbeskæftigelse eller mere fra ansættelse i det pædagogiske område, som pædagogmedhjælper, klubpædagog, dagplejer eller i pædagoglignende opgaver. De 5 år kan selvfølgelig stykkes sammen fra ansættelser forskellige steder. Hvis du er over 25 år, skal du have 2 års erfaring fra det pædagogiske område.·Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, kapitel 6.
Overførsel og orlov
Flytning fra merituddannelsen eller til merituddannelsen til nogle af andre uddannelsesretninger er desværre ikke mulig.
Det vil også være vanskeligt at afholde orlov af forskellig karaktér under merituddannelsen, da en orlovsperiode vil få konsekvenser fx ved forlænget gennemførelsestid, da vi kun udbyder merituddannelsen i forbindelse med vores vinteroptag.
Deltagerbetaling
Pædagoguddannelsen med merit udbydes under Åben uddannelse. Det betyder, at der er fastsat en deltagerbetaling på ca. 10.000 kr. for hvert af de 6 semestre, uddannelsen består af. Bemærk, at du ikke får pengene igen, hvis du springer fra et semester. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere semester
Prisen fastsættes en gang årligt og afhænger af den deltagerbetaling, der vedtages på finansloven. Kontakter du studievejlederen på uddannelsesstedet, du ønsker at gå, kan du få oplyst det præcise beløb.
Derudover skal der beregnes udgifter til bøger samt til forbrug af fotokopiering og print.
Man kan søge om SVU på det første studieår
Vi anbefaler at du hurtigst muligt efter optagelse på uddannelsen søger SVU.
Du søger digitalt om SVU via www.svu.dk ’Søg SVU’
Husk at vælge ansøgningsskemaet ’SVU til uddannelse på videregående uddannelse’.
Uddannelsesoversigt
Her finder du uddannelsesoversigter for dit uddannelsesforløb på Meritpædagoguddannelsen.
Hold MV24 - start 1.2.2024 - slut 31.1.2027
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV24
Detaljeret oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV24
Hold MS23 - start 1.9.2023 - slut 30.6.2026
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MS23
Detaljeret oversigt - Meritpædagoguddannelsen MS23
Hold MV23 - start 1.2.2023 - slut 31.1.2026
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV23
Detaljeret oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV23
Hold MWS22 - start 1.9.2022 - slut 30.6.2025
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MWS22
Hold MV22 - start 1.2.2022 - slut 31.1.2025
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV22
Detaljeret oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV22
Hold MS21 - start 1.9.2021 - slut 30.6.2024
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MS21
Hold MV21 - start 1.2.2021 - slut 31.1.2024
Grafisk oversigt - Meritpædagoguddannelsen MV21