Del

Din uddannelse kommer til at kunne mærkes endnu mere fremover

Som følge af den nationale reform af professionsbachelor – og erhvervsakademiuddannelserne (2025) indfører alle Absalon fra september 2026 nye tiltag, der omhandler r holdtørrelser, undervisningslektioner og studieudviklingssamtaler. Formålet er, at du som studerende oplever mere nærhed til dine undervisere og større udbytte af din uddannelse.  

Det indebærer bl.a.  

1. Holdstørrelse 

På Absalon skal der maksimalt være 40 studerende på hvert hold. Er der flere end 40 studerende, vil der være flere undervisere tilknyttet.  

2. Minimumsniveau for antal af undervisningslektioner 

På hver uddannelse skal der være mindst 12 lektioner pr. ECTS (bortset fra i praktikperioder og ved bachelorprojekt/bacheloreksamen).  

Det svarer fx til 18 lektioner pr. uge, hvis man har 20 uger pr. semester - og flere ugentlige lektioner, hvis man har færre undervisningsuger. 

3. Individuel udviklingssamtale hvert semester 

Du får en fysisk, individuel udviklingssamtale på 45 minutter hvert semester. Samtalen giver mulighed for at drøfte din faglige og professionelle udvikling gennem uddannelsen. 

Ordningen indføres gradvist og gælder i første omgang for studerende på 1. og 2. semester. Senere udvides den til de øvrige semestre. 

Det betyder det for din uddannelse

På Pædagoguddannelsen betyder det 

  • At der vil være flere ugentlige lektioner. Du vil have gennemsnitligt 18-20 lektioner om ugen, det er 3-5 lektioner mere om ugen end i dag. Lektionerne vil blandt andet blive brugt til studieværksteder, hvor du sammen med dine medstuderende og underviser vil kunne fordybe og forberede dig. 

  • I første omgang vil alle studerende på 1. og 2. semester få en individuel udviklingssamtale. Der vil fortsat også være studiegruppesamtaler på 1. semester, som supplerer de individuelle samtaler med et fokus på jeres gruppearbejde og læringsfællesskab. 

  • I dag er langt de fleste hold på pædagoguddannelsen på under 40 studerende, og derfor vil de fleste af jer ikke opleve en stor forskel på holdstørrelsen. Der kan dog være enkelte hold eller aktiviteter, hvor det giver bedst mening fagligt eller socialt at I er mere end 40 studerende. Her vil der være flere undervisere tilstede.