Information til praktiksteder
Generalt samarbejde med Absalon diplomingeniør i Maskinteknologi & Bioteknologi:
Link til print venlig version af denne informationen.
Link til Nyhedsbrev efteråret 2024
Link til information omkring Studiejobmesse den 30/9
Spørgsmål kontakt: Majbrit Madsen, tlf. 72482044, emial:mawm@pha.dk
Match Making Events processen for studiejob & praktikpladser til diplomingeniør i Maskinteknologi & Bioteknologi:
For at matche studerende (Diplomingeniør i Maskinteknologi & Bioteknologi) med ledige praktik og studiejobs, har vi erfaringer med at det giver god mening at samle det i en Match Making Event, da både de deltagende virksomheder og de studerende er det en super god og effektiv måde at finde det helt rigtige match. Det er dog ikke noget krav at man deltager på eventen, det er kun en mulighed.
Match Making Event den 23/10 på Campus Kalundborg 4, 4400 Kalundborg
Praktik Velkomst kl. 12:20 (mulighed for at interview 4 studerende). Bioteknologi & Maskinteknologi.
Studie job Velkomst kl. 14:20 (mulighed for at interview 3 studerende)
Eventen er målrettet Ingeniørstuderende inden for både bioteknologi og maskinteknologi og skal vise de studerende de mange muligheder der er, for at kickstarte sin karriere i Kalundborg og omegn. Derfor er det vigtigt, at eventen repræsenterer den diversitet, der er i industrien – herunder både de store, de små og mellemstore virksomheder. Forskellige studerende har forskellige præferencer, og vi skal vise dem, at de kan få det hele, lige her! Derudover har vi ganske enkelt også brug for endnu flere deltagende virksomheder for at kunne imødekommende de studerendes store efterspørgsel for spændende og relevante praktik og studiejobs.
For jer er det altså både en måde at få løst en konkret opgave med at få ansat den helt rigtige kandidat på, men også en unik mulighed for at brande jer som en relevant virksomhed at kigge efter, når karrieredrømmene skal forfølges.
Flow for processen:
I laver job opslag og sender til Absalon. Hvis I ønsker at være del af Match Making Eventen er deadline for at sende job opslag den 30/9. Jobopslag bliver uploadet på en fælles platform hos Absalon, hvor de studerende kan få overblikket over alle ledige stillinger.
Der kommer så ansøgninger til review i perioden 1-8/10 og kandidater der ønskes til samtale på eventen skal afklares inden den 16/10, for at der kan ligges en plan for interviews, der udsendes til deltagerne den 21/10.
Match Making Eventen startet med fælles info. Herefter starter samtalerne der bliver alle afholdt som speed-dating i lounge-området på Absalon. Der er afsat 20 minutter til hver samtale og 10 minutters pause i mellem, hvor I kan evaluere hver samtale. Herefter vil næste kandidat komme til jer – klar til endnu en samtale. Alle virksomheder får tildelt et afsnit i loungen med borde og siddepladser. Her kan man f.eks. have præsentationsmateriale og/eller roll-up bannere stående, så de studerende nemt kan finde jer.
Tilbagemelding til ansøger skal ske efter alle interview er afholdt på dagen, dvs. Kl. 16, og man må acceptere hvis de studerende vil sove på beslutningen.
Herefter laves kontakter mellem virksomheden, Absalon og den studerende.
Info om uddannelserne:
Diplomingeniør i Maskinteknologi: phabsalon.dk/uddannelser/maskinteknologi
Diplomingeniør i Bioteknologi: phabsalon.dk/uddannelser/bioteknologi
Artikel omkring Match Making Event:
https://www.sn.dk/kalundborg-kommune/speeddating-i-biotekbyen/
https://www.sn.dk/art552514/kalundborg/nyhed/speedating-om-praktikpladser-og-studiejob/
Artikel om praktikforløb:
https://phabsalon.dk/i-praktik-med-fokus-paa-miljoeet