Projekt 3 Anvendt fermentering (2024)
Kursusansvarlig
Simon Craige
Semesterplacering
Forår (13- + 3-ugers perioden)
ECTS
7,5
Undervisningssprog
Dansk og engelsk
Kursustype
Obligatorisk
Forudsætninger
Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 2 Anvendt mikrobiologi, Mikrobiologi, Teknisk kemi, Kemiske enhedsoperationer, Matematik 1 og Statistik samt Almen og organisk kemi anbefales. Det anbefales også at følge kurset Fermentering samtidig med dette kursus.
Formål
Formålet med kurset er at give den studerende kompetencer til at arbejde projektorienteret med en problemstilling i relation til industriel fermentering. Disse kompetencer vil inkludere ledelse, design, og udførelse af et projekt samt dokumentation af projektets forløb. De studernede vil blive i stand til at designe og overvåge en fermentationsprocess ved at bruge deres viden om kintik og mikrobiologi.
På basis af relevant videnskabelig litteratur skal projektet formidles både mundtligt og skriftligt. Alt sammen i kontekst af Conceive, Design, Implement, Operate (CDIO) principperne.
Endvidere skal den studerende opnå kendskab til og kunne anvende videnskabsteoretiske metoder i relation til løsning af projektopgaven. Kurset vil give den studerende indsigt i ingeniørprofessionens kultur, virkefelt og samspil med omverden.
Indhold
Fermentering og fermenteringsteknik
- Forsøgsdesign med særligt fokus på dataopsamling og -behandling
- Statistiske metoder til vurdering af fermenteringsprocesserne
Projektarbejde, laboratoriefærdigheder og formidling
- Projektarbejde med fokus på ledelse og ressourcestyring
- Teamroller i relation til engagement, motivation og arbejdsfordeling
- Design, planlægning og udførelse af eksperimentelle forsøg
- Rapportskrivning med fokus på metodebeskrivelse, præsentation af resultater, diskussion og brug af referencer
- Journal Club sessioner med fokus på skrivestilen i videnskabelige artikler og rapporter
Videnskabsteori
- Introduktion til grundlæggende videnskabsteori og –metoder
- Den naturvidenskabelige metode
- God videnskabelig praksis, herunder forsøgsdesign, dokumentation, kildekritik og referencebrug
- Ingeniørprofessionen og ingeniørens virkefelt
Projektdelen vil også inkludere en eksperimentiel del.
Læringsmål
Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
- Forklare og anvende de basale begreber sociologi, teknologi og etik inden for videnskabsteori og metode
Færdigheder
- Opstille forsøgsdesign med fokus på relevant dataopsamling og -behandling
- Arbejde problemorienteret i en projektgruppe med en fermenteringsteknologisk problemstilling
- Organisere og planlægge ressourcer for et praktisk projektforløb
- Reflektere over projektgruppens motivation, engagement og arbejdsdeling i forhold til teamroller
- Anvende statistiske metoder til vurdering af de udførte fermenteringer
Kompetencer
- Designe, planlægge og selvstændigt udføre eksperimentelle forsøg i laboratorieskala til undersøgelse af fermenteringsteknologiske problemstillinger
- Udarbejde en teknisk projektrapport, som evaluerer og perspektiverer resultaterne af et praktisk projektforløb
- Inddrage videnskabelig litteratur i en tekniske projektrapport samt anvende referencer efter videnskabelig standard
- Kunne forklare anvendte metoder og beskrive styrker og svagheder samt sammenligne med andre lærte metoder
- Mundtligt fremlægge metoder, resultater, konklusioner og perspektiver for projektet
- Redegøre for anvendelse af redskaber til projektledelse og ressource-styring i gruppen og reflektere over potentialerne i forhold til fremtidigt projektarbejde
Undervisningsform
Holdundervisning, opgaveregning, projektvejledning, laboratorie- og projektarbejde samt virksomhedsbesøg.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
- Opfyldelse af deltagelsespligten, som beskrevet i studieordningens afsnit 2.4
- Deltagelse i alle planlagte virksomhedsbesøg
- Deltagelse i alle planlagte aktiviteter med eksterne undervisere
- Aflevering af en projektintroduktion, der indeholder et litteratur review over det valgte fermenteringsprojekt samt en oversigt med de mest essentielle eksperimentelle teknikker, hypotese og forskningsspørgsmål af relevans for projektrapporten
Opfylder den studerende ikke kravet om deltagelsespligt kan han/hun ekskluderes fra sin projektgruppe og skal udføre et individuelt projekt.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af den kursusansvarlige.
Prøve og hjælpemidler
- Aflevering af projektrapport
- Mundtlig prøve hvor hver gruppe præsenterer projektet samlet (Varighed: 20 min.) Herefter udprøves individuelt med spørgsmål fra et panel af vejledere. Den individuelle prøves varighed: 20 min. pr. studerende.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Mundtlig prøve (50%) og projektrapport (50%). Hver delprøve skal bestås for at bestå kurset.
Censur
Ekstern
Bedømmelse
7-trinsskalaen