Projekt 2 Anvendt mikrobiologi (2024)
Kursusansvarlig
Esperanza Jurado
Semesterplacering
Forår (13- + 3-ugers perioden)
ECTS
5
Undervisningssprog
Dansk og engelsk
Kursustype
Obligatorisk
Forudsætninger
Kompetencer svarende til deltagelse i Projekt 1 Industriel bioteknologi
Formål
Der arbejdes i grupper med et projekt om anvendt mikrobiologi i industriel sammenhæng f.eks. procesanlæg til produktion af bioenergi eller biologisk rensning. Projektarbejdet udføres i henhold til Conceive, Design, Implement, Operate (CDIO) principperne og indeholder en praktisk del, hvor en given projektudfordring skal belyses. Der tages udgangspunkt i industrielle problemstillinger med f.eks. biogasreaktorer, mejeriproduktion eller slamanlæg. Alt præsenteres og diskuteres i en samlet projektrapport.
Indhold
Anvendt mikrobiologi
- Basal kendskab til opbygning af fermentorer og reaktorer
- Mikrobiologi i forhold til bioteknologiske processer
- Biogasreaktorer
- Analyse af bioteknologiske produktstrømme
Projektarbejde, laboratoriefærdigheder og formidling
- CDIO-principper og projektfaser
- Projektarbejde med fokus på fremdrift, mål, organisering og planlægning
- Introduktion til ressourcestyring og projektøkonomi
- Projektplan og projektjustering
- Opfølgning på teamroller
- Forsøgsdesign, dataopsamling, -dokumentation og -behandling
- Systematisk litteratursøgning
- Anvende mikrobiologiske laboratorieteknikker
- Rapportskrivning med fokus på eksperimentelt arbejde og resultater
- Projektpræsentation
Læringsmål
Den studerende skal selvstændigt sætte sig ind i en bioteknologisk produktionsproces f.eks. behandling af spildevand, biogasproduktion eller anvendelse af fermentering i mejeriproduktion. Herunder f.eks. beskrive hvilke biokemiske processer der foregår samt forklare hvilke mikroorganismer der indgår.
Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
- Forstå og forklare mikrobiologiske principper i forhold til udvalgte bioteknologiske processer
- Forstå og forklare opbygning og funktion af fermentorer og reaktorer. Herunder f.eks. biogasreaktorer
- Forstå og forklare principper for forsøgsdesign og databehandling
Færdigheder
- Redegøre for udvalgte mikrobiologiske processer, der anvendes industrielt
- Analysere og redegøre for bioteknologiske produktstrømme
- Udforme forsøgsdesign til belysning af specifikke bioteknologiske produktionsprocesser
- Implementere mikrobiologiske forsøgsdesign i laboratorieskala
- Anvendelse af mikrobiologiske teknikker og indsamling af eksperimentelle data
- Gennemføre dataanalyse og -behandling af eksperimentelle data
- Gennemføre faglig relevant litteratursøgning
Kompetencer
- Redegøre for og anvende CDIO-principper i projektsammenhæng
- Udføre og løbende evaluere en projektplan samt -budget
- Arbejde sammen med andre om et praktisk projektforløb
- Kommunikere et projekts forløb samt resultater på skrift og i tale
Undervisningsform
Holdundervisning, projektvejledning, laboratoriearbejde og virksomhedsbesøg
Forudsætninger for prøvedeltagelse
- Opfyldelse af deltagelsespligten, som beskrevet i studieordningens del 2.5
- Deltagelse i alle planlagte virksomhedsbesøg
- Deltagelse i alle planlagte aktiviteter med eksterne undervisere
- Aflevering og godkendelse af skriftlig projektplan og –budget
- Præsentation af projektplan- og budget til vejledningsseminar
Opfylder den studerende ikke kravet om deltagelsespligt kan han/hun ekskluderes fra sin projektgruppe og skal udføre et individuelt projekt.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af den kursusansvarlige.
Prøve og hjælpemidler
- Aflevering af projektrapport
- Mundtlig prøve, hvor hver gruppe præsenterer deres projekt (20 min). Efterfølgende eksamineres individuelt ved spørgsmål fra vejlederpanel. Individuel prøves varighed: 10 min. pr. studerende.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport og præsentation.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med: Projektrapport (50%) og mundtlig prøve (50%).
Censur
Intern
Bedømmelse
7-trinsskalaen