Del

Mikrobiologi (2026)

Kursusansvarlig

Majbrit Wigø Madsen

Semesterplacering

Forår (13-ugers perioden)

ECTS

7,5

Undervisningssprog

Engelsk, dog kan afleveringsopgaver samt eksamen foregå på dansk

Kursustype

Obligatorisk

Forudsætninger

Adgangskrav for uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi

Formål

Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende forståelse af, hvordan mikroorganismer er opbygget, hvordan man identificere dem og tæller dem, samt hvor og hvordan de anvendes i industriel sammenhæng.

Indhold

  • Mikroorganismers opbygning og funktion, herunder cellestrukturer og organellers funktioner i prokaryote og eukaryote celler
  • Mikroorganismers vækst og næringskrav samt fysiologiske betingelser for vækst  
  • Introduktion til mikrobiel metabolisme, medier og metabolisk diversitet.
  • Mikroorganismers rolle inden for industrielle processer  

Kursets laboratoriedel (svarende til 3 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske principper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a. 

  • Dyrkningsmedier og metoder koblet til mikrobiel næring og vækst
  • Måling af mikrobiel vækst 
  • Sterilisering og desinficering 
  • Fermentering indenfor fødevareindustrien med fokus på fastsættelse af kim tal i fødevaren

Læringsmål

Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:

Viden

  • Beskrive mikroorganismernes opbygning og funktion herunder: Cellestrukturer og organellers funktioner i prokaryote og eukaryote celler bl.a. flageller, cilier, cellevægge, cytoplasmamembraner, membrantransport, cytoplasma, ribosomer, nucleus, kromatin, ru og glat endoplasmatisk reticulum, golgi apparatet, vakuoler/vesikler, lysosomer, peroxisomer, mitokondrier, kloroplaster, klorofyl og thylakoid membraner
  • Beskrive vækst og næringskrav af mikroorganismer (auto-, hetero-, kemo- og fototrofe) samt fysiologiske betingelser for vækst
  • Identificere overordnede principper i mikrobiel metabolisme
  • Beskrive mikroorganismers rolle indenfor:

    • Fødevaremikrobiologi f.eks. fermentering, mejeriproduktion og slagterier
    • Industriel mikrobiologi f.eks. fermenteringer ift. Saccharomyces cerevisiae
    • Mikrobiel økologi f.eks. anaerobe reaktorer, spildevandsanlæg og mikrobiota

  • Identificere de mest anvendte metoder til sterilisering og desinficering

Færdigheder

  • Identificere og anvende metoder koblet til mikrobiel næring og vækst f.eks. valg af dyrkningsmedie
  • Identificere og anvende forskellige metoder til måling af mikrobiel vækst 
  • Redegøre for og beregne på mikrobiel vækst ift. lag, log, stationær og døds-faser ud fra simple matematiske modeller 
  • Redegøre for og beregne på mikrobiel vækst ift. antal kim i original prøve ud fra fortyndingsrækker ud fra simple matematiske modeller

Kompetencer 

  • Kunne relatere kursets faglige viden og metoder til anvendelse inden for kvalitetssikring af industriprocesser  
  • Styring af mikrobiel vækst vha. fysiske og kemiske metoder
  • Anvende, udvælge og vurdere metoder til sterilisering og desinficering

Undervisningsform

Holdundervisning, opgaveregning, virksomhedsbesøg og laboratorieøvelser

Forudsætninger for prøvedeltagelse

  • Opfyldelse af deltagelsespligten, som beskrevet i studieordningen del 2.4 Studieaktivitet, deltagelse og mødepligt
  • Deltage i obligatorisk sikkerhedskursus ved første laboratorieøvelse for at deltage i de resterende laboratorieøvelser
  • Deltagelse i alle laboratorieøvelser. Ved manglende deltagelse i optil 33% af laboratorieøvelser tilbydes erstatnings opgave. Den skal gennemføres inden for deadline fastsat af den kursusansvarlig. Ved manglende deltagelse i mere end 33% af laboratorieøvelser kan man ikke indstilles til eksamen.
  • Deltage i alle planlagte virksomhedsbesøg
  • Godkendelse af alle skriftlige laboratorieafleveringsopgaver 

Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af den kursusansvarlige.

Prøve og hjælpemidler

Mundtlig prøve tager udgangspunkt i en udvalgt laboratorieøvelse samt et teoretisk emne. Dertil kommer spørgsmål i det generelle pensum. Prøvens varighed: 30 min. Ingen forberedelsestid.

Tilladte hjælpemidler: Rapporter over laboratorieøvelser. Ingen internetadgang. 

Censur

Intern

Bedømmelse

7-trinsskalaen