Del

3D-printteknologi

Du kan 3D-printe på forskellige måder. Her er to hovedtyper:

  • Additiv: Her tilføjes materiale, som langsomt bygger et print op. 
  • Subtraktiv: Her fjernes materiale, og til slut ender man med et samlet print.

Vil du vide mere, kan du læse denne artikel (engelsk).

Er 3D-printere farlige?

Det kan ikke besvares med et simpelt ja eller nej, fordi hver gang vi skal bruge en maskine, er der en risiko for, at noget kan gå galt. 

3D-printeren har bevægelige dele, hvor du kan få fingrene i klemme, hvis du er meget uheldig. 

Forbrænding
Printerdyssen, kaldet en nozzle, hvor filamentet kommer ud, bliver omkring 200 grader C varm. Derfor er der en lille risiko for at brænde sig på den. Instruér eleverne (og voksne) om ikke at røre ved dyssen. Skulle man blive forbrændt, er det som oftest ikke værre, end hvis man havde brændt sig på en limpistol. 

Giftige dampe
Vi er meget opmærksomme på, hvilket materiale vi leverer med vores 3D-printere. Der findes mange forskellige materialer, du kan printe med. For tiden leverer vi et materiale, der hedder PLA (PolyLactic Acid).

Materialet er ikke giftigt, men Arbejdstilsynet anbefaler, at printeren står i et velventileret lokale eller stinkskab, og at elever/voksne ikke arbejder i samme lokale som printeren. 

OBS: I må ikke anvende andre filamenter end dem, CFU Absalon leverer. Dels for at sikre, at alle brugere har samme gode oplevelse med printerne, og dels for at sikre, at levetiden på printeren er længst mulig.