Del

GDPR ifm. optagelse af undervisning

I forbindelse med undervisning giver det i under nogle omstændigheder god mening at optage et webinar eller online undervisningssession. Som underviser i denne situation er det vigtigt at gøre sig bekendt med oplysningspligten i henhold til GDPR-lovgivningen.

GDPR
Absalons direktion tillader, at Absalons undervisere må optage lyd, film og billeder i forbindelse med undervisningsaktiviteter, eller hvis optagelsen indgår som en del af prøveforløbet - med reference til Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra e (Absalons myndighedsopgave med at bedrive professionshøjskoleundervisning).

Det vil sige, at der ikke er et krav til at du skal indhente et samtykke, hvis du som underviser vurderer, at det vil styrke din undervisning ud fra en didaktisk og pædagogisk perspektiv. De studerende kan aldrig gøre krav om optagelse af undervisningen.  

Videooptagelser af undervisning skal alene ses som et supplement til undervisningen, og ikke som et alternativ til fysisk fremmøde. Modsat må studerende som udgangspunkt ikke optage lyd, film og billeder i forbindelse med undervisning, prøver, vejledning og tilsvarende samtaler.

Inden du starter optagelsen
Hvad end du har til hensigt at optage en undervisningssession i Absalons Zoom eller et andet online møderum, skal du sikre dig, at du har orienteret deltagerne om at undervisningen optages. 

  1. Oplys de studerende om at undervisningen optages og at den studerendes navn, billede og hvad den studerende deler på sin skærm vil blive optaget og kunne ses af vedkommendes medstuderende.
  1. Oplys om at de studerende kan slukke for deres kamera, hvis de ikke vil optages.  Deres navn vil dog stadig fremgå på optagelsen
  2. Oplys hvad optagelsen skal bruges til.
  3. Oplys om, at videoptagelsen gemmes et sted, som ikke kan tilgås offentligt (Absalons medier.pha.dk)

Hvor gemmes optagelsen?
Zoom optagelser opbevares på underviserens egen PC, hvorefter den lægges op i Absalons medieplatform, der hostes af DeiC på danske servere.

Den studerendes rettigheder
Skulle den studerende imod sin vilje blive optaget i forbindelse med f.eks. en fjernundervisning, og vedkommende ikke har haft mulighed for at slå lyd og billede fra, må vedkommende kontakte underviseren og opfordre til, at optagelsen bliver slettet.

Alternativt kan den studerende kontakte Absalons DPO og forklare sagen nærmere - dpo@pha.dk. 

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, kan du finde hjælp hos Absalon DIGITAL.

Find kontaktoplysninger