Del

Prøver på Sygeplejerskeuddannelsen

I sygeplejerskeuddannelsen afsluttes hvert semester med en prøve/to prøver, det kan være en mundtlig/skriftlig, intern teoretisk, en ekstern teoretisk og en klinisk prøve. I uddannelsesplanen for de enkelte semestre kan læse nærmere om prøven. Ud over de interne og eksterne prøver er der i starten af uddannelsen en studiestartsprøve.

Studiestartsprøve

Som en del af sygeplejerskeuddannelsen er der indlagt en studiestartsprøve. 

Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om du reelt er begyndt på uddannelsen og give dig et billede af din studieparathed.

Din underviser introducerer dig og dine medstuderende til studiestartsprøven i forbindelse med studiestartsugen. Hvis der er opstået spørgsmål i forhold til dine svar i studiestartsprøven, så er du velkommen til at tage dem op med din underviser i forbindelse med studiesamtaler i 1. semester.

Studiestartsprøven er en intern skriftlig prøve, der bedømmes godkendt/ikke godkendt. Du har to forsøg til at bestå studiestartsprøven, jf. bekendtgørelse nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.  

Har du ikke bestået studiestartsprøven efter to forsøg vil Professionshøjskolen Absalon bringe indskrivningen til ophør.

Indstilling til prøver

Ved påbegyndelse af et semester er du automatisk er indstillet til prøve/prøver på det pågældende semester. Det er ikke muligt at framelde sig prøven. 

Manglende deltagelse i prøve/prøver inden for den fastsatte tidsramme betragtes som et brugt prøveforsøg. Dette gælder dog kun såfremt manglende deltagelse ikke er forårsaget af sygdom, der kan dokumenteres.

Prøvetidspunkter

Tidspunkterne for de enkelte prøver og eventuelle omprøver fremgår af prøveoversigten for semesteret. 

Såfremt du er forhindret i at gennemføre en prøve pga. af sygdom, vil der snarest muligt efter prøven blive afholdt en sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Professionshøjskolen Absalon skal modtage læge-erklæringen senest fem hverdage efter prøvens afholdelse. Hvis du bliver akut syg under en prøves afholdelse, skal du ligeledes dokumentere, at du har været syg på prøvedagen.

Omprøver

Består du ikke i første prøveforsøg, er der planlagt en omprøve. Du er automatisk tilmeldt omprøven, hvor andet prøveforsøg bruges. Du har i alt tre prøveforsøg. Som udgangspunkt afholdes omprøver snarest muligt – se prøveoversigten.

Særlige prøvevilkår

Har du en funktionsnedsættelse, helbredsmæssige eller sproglige forhold, der kan begrunde, at det ikke er muligt for dig at gennemføre prøver på almindelige vilkår, kan du søge om særlige prøvevilkår – se nærmere i prøveregler (link).