KROB-modellen på campus Slagelse

KROB-modellen er resultatet af et aktionsforskningsprojekt (Thomsen, T.G, Bjerge, C.Y. Scheuer P, Trebbien, L, Ringdal, R.W. 2019).  Den er afprøvet samt evalueret og revideret kvalitativt ud fra fokusgruppeinterviews og dialogmøder med sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle for at fremme anvendeligheden og meningsfuldheden i forbindelse med brugen af modellen. 

KROB-modellen er en del af Sjællands Universitetshospitals forskningsprogram CAPAN, der står for CAPAcity building in clinical Nursing. CAPAN har fokus på at styrke nysgerrigheds- og eftertænksomheds-kulturen blandt sygeplejestuderende og sygeplejersker og på kapacitetsopbygning i klinisk sygepleje.

Formålet med KROB-modellen er at den studerende skal kunne gennemføre en struktureret kritisk refleksion, som grundlag for at træffe evidensbaserede kliniske beslutninger. De evidensbaserede kliniske beslutninger kan herefter føre til kvalificerede handlinger og efterrefleksion i/over egen klinisk praksis. 

KROB-modellen kan bruges både før handling og som evaluering samt læring efter handling. 

KROB-modellen kan bruges både individuelt og i grupper.

Den er f.eks. anvendelig i forbindelse med spørgsmål som ”På hvilket grundlag træffer jeg/vi den eller de givne kliniske beslutninger” (fx før en handling), eller ”Hvorfor og på hvilket grundlag traf jeg/vi den eller de kliniske beslutninger”? (fx efter en handling)

Der er en forventning om at erfaringsbaseret læring og KROB-modellen kan skabe en større oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis for den studerende. Med erfaringsbaseret læring menes at den studerende reflekterer over egne erfaringer og oplevelser fra praktikken, skills lab eller andre anvendelsesorienterede undervisningsseancer og på den baggrund skaber øget læring.

Ved at gøre erfaringer og oplevelser til genstand for efterrefleksion med KROB-modellen ekspliciteres eksempelvis oplevede dilemmaer. Den studerende kan stille spørgsmålstegn ved- og kritisk efterreflektere over egne handlinger og herved selv aktivt medvirke til at forbedre fremtidige handlinger. 

Efterrefleksion kan startes ved at stille sig selv spørgsmål som ”Hvorfor og på hvilket grundlag traf jeg/vi den eller de kliniske beslutninger”? (fx ved at se tilbage på en konkret handling/oplevelse)