Del

Merit på radiografuddannelsen

Faglige kriterier for merit

Meritvurderinger er individuelle, faglige vurderinger af, om dine dokumenterede erfaringer og/eller kvalifikationer svarer til lærings- og vidensmålene for de uddannelseselementer, du søger merit for.

Teoretiske uddannelseselementer

Du kan søge merit for teoretiske fag, hvis du har gennemført tilsvarende undervisning på en videregående uddannelse. For at blive taget i betragtning til merit skal:

  • Dit tidligere fag være på samme niveau og have et tilsvarende omfang (ECTS-point).
  • Dokumentationen tydeligt vise, at fagets indhold matcher det på radiografuddannelsen.
  • Der vedlægges fagbeskrivelse og eksamensbevis.

Meritvurderingen foretages individuelt ud fra dokumentationen.

Kliniske uddannelseselementer

Du kan søge merit for klinisk undervisning, hvis du har relevant erfaring, som lever op til læringsmål i den klinik, som du ønsker at søge merit for. For at blive vurderet i forhold til kliniske uddannelseselementer skal du medsende

  • Arbejdsgivererklæring med funktion, opgavebeskrivelse, periode og timeantal. 

Sådan søger du merit 

Merit kan søges løbende gennem uddannelsen. Ansøgningen skal sendes senest 8 uger før modulet, semestret eller praktikken, som du søger merit for, påbegyndes.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Udfyldt ansøgningsskema (findes i boksen til højre).
  2. Dokumentation for tidligere uddannelseselementer (fagbeskrivelser og eksamensbevis). 
  3. Dokumentation for erhvervserfaring v. brug af arbejdsgivererklæring (Skabelon findes i boksen til højre)

Hvis dokumenter er på andre sprog end dansk eller engelsk, skal de være oversat af en officiel translatør

Sagsbehandlingstid

Du kan forvente svar inden for 4 uger efter, at din ansøgning er modtaget. 

Har du nogle spørgsmål om merit, er du velkommen til at kontakte os på merit@pha.dk