Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog
Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation.
Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med:
- beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk
- den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
- brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
- sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier
Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.