Tysk
I undervisningsfaget tysk kommer du til at arbejde med, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer sprogundervisning og sproglæring, hvor følgende spørgsmål indgår:
Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogtilegnelse og hvordan kan man arbejde med flersprogethed som afsæt for sprogtilegnelse? Hvordan kan læreren fungere som sprogligt forbillede såvel som sproglig vejleder? Hvad er kultur? Hvorfor bør og hvordan kan man arbejde med kultur og kulturmøder i sprogundervisningen?