Historie
I faget kommer du til at arbejde med et antal emner/temaer indenfor dansk- og verdenshistorie samt identificering og behandling af historiske problemstillinger.
I arbejdet vil indgå kildekritik, historiografi og identificering af forskellige vinkler på og fortolkninger af historien. Herudover vil der blive arbejdet med kronologi og sammenhængsforståelse samt hvorledes historien bruges i nutiden.
I forbindelse med de valgte emner/temaer vil du komme til at arbejde med faget i et folkeskole perspektiv, hvor temaer som historiefagets relevans, principper for stofudvælgelse, historiefagets særlige metoder mv. vil blive en integreret del.