Del

Håndværk og design

I faget Håndværk og design kommer du til at arbejde med mange forskellige teknikker og indgange til arbejdet med håndværk og design. Faget, som spænder lige fra arbejdet med høvlen og filtenålen til 3D scanneren og lasercutteren, er i konstant udvikling.

Opgaverne omfatter håndværksmæssige teknikker og metoder til ideudvikling, tæt forbundet til de traditioner som håndværket bærer med sig, men også med fokus på en ny kontekst der har fokus på design innovation, entreprenørskab og bæredygtighed.

Arbejdet med dit eget praktiske arbejde er en vigtig del af din personlige udvikling og evne til at formidle faget videre i skolen.

Adgangskrav

For at få adgang til undervisningen Håndværk og design skal du have bestået:

  • Teknikfag A – design og produktion
  • Teknikfag A – byggeri og energi.
  • Mediefag B
  • Kulturforståelse B
  • Billedkunst C eller Design C.

om faget i folkeskolen

Faget håndværk og design er obligatorisk på 4./5./6./7. klasse og udbydes som valgfag i udskolingen. I faget håndværk og design arbejder du med at udvikle elevernes fantasi og kreativitet.

Du vil støtte eleverne i at omsættes deres ideer til håndværksmæssig forarbejdning af materialer til produkter baseret på varierede designprocesser og innovation. Faget ser håndværket og glæden ved at skabe som en ressource for elevens alsidige udvikling.