Del

Geografi - en verden i forandring

I dette modul beskæftiger du dig med natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

Det er målet at du skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it.

Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: energikilder, geologiske råstoffers opståen og fordeling, udvinding og forbrug af jordens resurser, det globale klima, udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug, erhvervsgeografi, bæredygtig udvikling, ulighed i verden og befolkningsudvikling.

Studieaktivitet på modulet