Del

Studie- eller praktikophold udenfor Europa

  • Du skal som minimum have afsluttet 1. år af dit studium, før du tager afsted, og der skal gives fuld merit for opholdet. Tjek din studieordning eller kontakt din internationale koordinator for at finde ud af, hvornår du har mulighed for at tage til udlandet.
  • Du kan komme til én af Absalons partnerinstitutioner udenfor Europa. Vær dog opmærksom på, at du i så fald kan risikere at skulle betale undervisningsafgift. Dette kan dog til dels dækkes via udlandsstipendium
  • Du kan komme til et praktiksted godkendt og kvalitetssikret af Absalon.

Hvis du vil til en Absalon partnerinstitution

Kontakt din internationale koordinator, som kan fortælle dig mere om mulighederne udenfor Europa. Se også mere under destinationer.

Før dit udvekslingsophold skal der indgås en aftale mellem Absalon, dig og værtsinstitution om indholdet af opholdet (f.eks. fag eller praktikopgaver). Denne aftale omfatter også, hvor meget merit du får for dit gennemførte ophold.

Hvis du selv vil finde dit studie- eller praktiksted

Så finder du selv et sted, hvorefter du skal have det godkendt af den internationale koordinator på din uddannelse. Hvis du skal betale studieafgift, kan du få tilskud til dette i form af udlandsstipendium.

Se også mere under økonomi.

Før opholdet

Du skal herefter selv arrangere din rejse, eventuelt visum samt opholds- og/eller arbejdstilladelse (hvis nødvendigt), bolig (ofte kan man få hjælp fra værtsinstitutionen), syge- og rejseforsikring mv., før du tager af sted. Du er selv ansvarlig for at få disse ting i orden, men du kan selvfølgelig spørge din internationale koordinator til råds.

Læs mere under praktisk.

Visum og opholdstilladelse

Du skal selv sætte dig ind i reglerne for visum, opholdstilladelse, forsikring m.m til det gældende land. Læs mere her.

Blogs

Blogs og beretninger fra vores studerende ude i verden

Kontakt os

Internationale koordinatorer