Del

Rejsesikkerhed

For studerende som rejser ud på international udveksling, kan der være diverse risici. Det kan være risici i forbindelse med alt fra kriminalitet og politisk uro til naturkatastrofer.

Det er derfor vigtigt at forholde sig til sikkerhedssituationen i landet, inden du tager afsted.

Retningslinjer vedr. rejsesikkerhed

  • Ophold i områder hvor Udenrigsministeriet (UM) fraråder rejser til, kan ikke godkendes. Dette gælder områder som har rød eller orange vurdering, se mere her.
  • Skal du til et land, hvor UM ikke har en rejsevejledning, vil det i stedet være Storbrittaniens rejsevejledning, der er gældende. Hvis denne fraråder ikke-nødvendige rejser til landet, kan opholdet ikke godkendes.
  • Skal du rejse udenfor Europa, så skal du inden afrejse sikre dig, at du har en gyldig rejseforsikring, som også dækker hjemtransport. 
  • Hvis der sker ændringer i rejsevejledningerne (DK eller UK) inden afrejse, og rejser til landet dermed frarådes, bliver opholdet aflyst. Du vil i dette tilfælde selv skulle afholde alle eventuelle udgifter. Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret på rejsevejledningerne.  
  • Hvis der sker ændringer i rejsevejledningerne (DK eller UK) under dit ophold og rejser til landet dermed frarådes, vil din internationale koordinator, praktikstedet og dig sammen vurdere, om opholdet sikkert kan fortsættes. Det er dit eget ansvar holde dig opdateret om rejsevejledningerne.

Før opholdet

  • Husk at udfylde "emergency contacts" i din ansøgning om udlandsophold. Det kan f.eks. være dine forældre, kæreste eller lignende. Hvis du ikke har gjort dette, bedes du kontakte international@pha.dk med de relevante detaljer inden afrejse.
  • Vi anbefaler, at du registrerer dig på danskerlisten inden afrejse.
  • Professionshøjskolen Absalon anbefaler desuden også sikkerhedstræning eksempelvis PH Metropols sikkerhedskursus. Dette kursus kan tages af Professionshøjskolen Absalon-studerende mod egenbetaling.
  • Husk at downloade Udenrigsministeriets rejseapp Rejseklar. Du vil modtage mere information omkring dette fra din internationale koordinator.
  • Underret dig også om risikoen for terrorhandlinger og lignende sikkerhedsrisiko her.

Under opholdet

  • Rejseklar appen giver dig nem adgang til kontaktoplysninger til Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater i udlandet. Den kan med fordel også hentes inden afrejse, da den giver lande-specifikke rejsevejledninger.
  • Hav altid din mobiltelefon på dig, så du kan ringe til nogle, hvis du føler dig truet, eller der opstår en nødsituation. I sidstnævnte tilfælde: se hvad du skal gøre til højre.

I tilfælde af en nødsituation

  1. Kontakt nødberedskab (politi, ambulance, brandvæsen), hvis dette er nødvendigt. Tag derefter straks kontakt til din lokale kontaktperson på praktik/uddannelsesstedet i udlandet
  2. Kontakt din internationale koordinator fra Professionshøjskolen Absalon via. telefon
  3. Såfremt du ikke kan få fat i koordinatoren, kan du ringe på følgende nummer +45 76 11 70 60. Nummeret besvares døgnet rundt, og du vil blive sat i kontakt med medarbejdere fra det Internationale kontor på Professionshøjskolen Absalon, som vil rådgive dig.

Kontakt os

Internationale koordinatorer