Nordplus studie- eller praktikophold
Studie- eller praktikophold i Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Åland samt de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.
- Studie- eller praktikophold fra 1 til 12 måneder.
- Du skal som minimum have afsluttet 1. år af dit studium, før du tager afsted, og der skal gives fuld merit for opholdet.
- Din uddannelse skal være med i et Nordplus netværk (kontakt din internationale koordinator for mere information).
Sådan gør du
For at komme på et Nordplus-ophold, skal Professionshøjskolen Absalon og den udenlandske uddannelsesinstitution være med i et fælles nordisk netværk. Du skal derfor tage kontakt til din internationale koordinator (IK) for at høre, om din uddannelse er med i et nordisk netværk.
Du skal herefter selv arrangere din rejse, bolig (ofte kan man få hjælp fra værtsinstitutionen), syge- og rejseforsikring mv., før du tager af sted.
Du er selv ansvarlig for at få disse ting i orden, men du kan selvfølgelig spørge din international koordinator til råds.
Læs mere under praktisk.
Praktiske oplysninger
Hvis du skal på et Nordplus-ophold, vil du modtage et månedligt stipendium udover din SU. Stipendiets størrelse er afhængigt af det enkelte netværk.