Del

FAQ - Digital eksamen (Wiseflow) for studerende

Hvordan modtager jeg notifikationer fra WISEflow?

Du vil modtage meddelelser fra WISEflow på din Absalon-mail. Hvis du ønsker at tilføje en privatmail kan du gå i "Profil-indstillinger" og tilføje flere mail-adresser.  Vær opmærksom på, at @edu.pha.dk-mailadressen IKKE må slettes.

 

 

 

Skal jeg selv medbringe computer?

Ja. Og det er dit ansvar, at den er opdateret og kan køre Absalons systemer. Du kan ikke regne med, at der ydes teknisk support under prøven.

Du skal også huske at medbringe dit eget strømkabel og din egen forlængerledning.

Hvilke krav er der til min PC eller Mac?

For alle WISEflow prøver er der følgende krav:

For FLOWlock prøver gælder særlige krav, som du skal sikre, at din computer lever op til.

Når du er tilmeldt en FLOWlock prøve skal du installere og afprøve FLOWlock-browseren inden flowet starter.

Du finder en vejledning til det, når du åbner flowet. 

HUSK!
Det er dit ansvar at sikre, at ovenstående er opdateret på din computer

Skal jeg medbringe printer?

Nej, din besvarelse afleveres elektronisk.

Kan jeg afprøve systemet forud for en prøve?

Du har adgang til et Demoflow, hvor du kan prøve at uploade materiale og aflevere. I demoflowet er der også en introduktionsvideo. Linket til demoflow ligger nederst på forsiden, efter oversigten over de flows du aktuelt er tilknyttet.

Bemærk at demoflowet kører på et lavere sikkerhedsniveau end ved den rigtige prøve, det vil sige, at det er muligt at ”snyde” demoversionen men ikke  prøveversionen.

Endvidere er der under ”Profil indstillinger” (klik på dit navn i øverste højre hjørne) et faneblad med ”Systemkrav”. Her har du bl.a. mulighed for at downloade og afprøve softwaren, der bruges til de særligt sikrede, lukkede digitale prøve (FlowLock). Studieadministrationen vil informere dig særskilt, hvis du skal deltage i en FlowLock-prøve.

Krav om fysisk tilstedeværelse ved stedprøver

Ved stedprøver er det et krav, at du møder op i det lokale, der er angivet i prøveplanen. Materiale, der er uploadet uden for prøvelokalet, bliver behandlet som forsøg på prøvesnyd og vil blive indberettet.

Hvad er prøvesnyd, og hvad er konsekvenserne?

Eksempler på og konsekvenser af prøvesnyd kan ses i vores Prøveregler.

Hvis du er det mindste i tvivl om reglerne for prøvesnyd, så spørg din underviser, din vejleder eller din eksaminator.

Konsekvenser af prøvesnyd

Du skal løbende holde dig orienteret om dit fagområdes traditioner og videnskabsetiske regler. Brud på disse er en alvorlig sag og kan være så alvorlige, at de må behandles som prøvesnyd.

Forsøg på prøvesnyd behandles efter reglerne om prøvesnyd, uanset om forsøget lykkes eller ej, eller om du har haft til hensigt at snyde. Regler om prøvesnyd finder anvendelse uanset prøveform.

 

 

Hvordan logger jeg på til en prøve?

WISEflow kan tilgås via denne hjemmeside (øverst til højre) eller via Genveje i Studienet.

Login sker gennem WAYF, hvor du blot skal anvende dit Professionshøjskolen Absalon-login og adgangskode. Kan du ikke huske dit Professionshøjskolen Absalon login/adgangskode, så skal du kontakte helpdesk.

Hvad er WAYF?

WAYF - Where Are You From - er et forbindelsesled mellem dit login på Professionshøjskolen Absalon (eller en anden uddannelsesinstitution) og eksterne web-tjenester.

Det er det samme login, som du bruger til mail og Itslearning. Kort sagt: ét brugernavn og én adgangskode giver adgang til mange tjenester. Og så længe du er logget ind, kan du skifte fra den ene tjeneste til den anden uden at skulle logge ind igen.

Du kan i forbindelse med dit brug af WISEflow blive spurgt til dit Professionshøjskolen Absalon login.

Hvordan kommer jeg på FLOWlock?

Er du tilmeldt en FLOWlock-prøve, skal du logge ind på WISEflow og downloade FLOWlock-browseren, som du efterfølgende skal installere og afprøve på et tilgængeligt demoflow.

Det er vigtigt, at du gør det i god tid, inden du tager til prøven, så du kan være på forkant med eventuelle mangler på din computer eller problemer med FLOWlock-browseren og adgangen til den.

Du finder en vejledning til det, når du åbner flowet. 

 

 

 

 

Ved stedprøver - er der internetadgang, og må jeg bruge internettet?

Der er internetadgang, og det skal bruges til at hente opgaven samt upload af besvarelsen.

Derudover er det tilladt at benytte internettet til informationssøgning, hvis prøveformen tillader det. Men du må IKKE kommunikere med nogen i prøvelokalet eller udenfor. Det betyder, at alle kommunikationstjenester (mobil telefon, e-mail, Messenger, Skype etc.) SKAL være lukket under hele opholdet i prøvelokalet.

Ved stedprøver - får jeg en papirudgave af opgaven?

Som udgangspunkt udleveres der ikke papirkopi af opgaver ved skriftlige stedprøver.

Hvad hvis min computer svigter?

Computeren er dit ansvar, og Professionshøjskolen Absalon kan ikke være behjælpelig med teknisk assistance eller en reserve PC'er under prøven.

Hvilket filformat skal jeg uploade?

Hvis der ikke er angivet andet, skal selve opgavebesvarelsen afleveres i PDF format, mens bilag og supplerende materiale kan afleveres i andre filformater.

Hvordan vedhæfter jeg tegninger og grafer?

Ved både FLOWassign og FLOWlock prøver har du mulighed for at vedhæfte billeder af håndtegnede grafer, figurer og tegninger ved hjælp af dit webcam. Du skal blot tage et billede af det, du har produceret og vedhæfte det som supplerende materiale.

Hvis du ikke har et webcam på din computer, har du mulighed for at aflevere dine tegninger, grafer eller lignende på papir. Kontakt prøvevagten.

Hvordan uploader jeg opgaven, hvis netværket svigter under en FLOWlock prøve?

Hvis netværket svigter i løbet af en stedprøve i forbindelse med upload, vil FLOWlock automatisk bede dig gemme en lokal krypteret version af din opgave.

Hvis nettet ikke er tilgængeligt, når prøven slutter, afslutter du ved at gemme den lokale version, og i op til 4 timer efter prøvens afslutning kan du uploade via en vilkårlig anden netforbindelse.

Du vil altså kunne køre hjem og tilslutte din computer til dit eget netværk, hvorefter WISEflow vil færdiggøre det påbegyndte upload.

Hvornår skal jeg aflevere?

Ved hjemmeopgaver skal dit materiale være afleveret inden prøveperiodens afslutningstidspunkt. Afslutningstidspunktet fremgår af feltet "slutdato" på flowet.

Vi anbefaler, at du ikke venter til sidste øjeblik med at aflevere. Ved stedprøver påbegyndes aflevering så snart prøvetilsynet meddeler at der er 15 minutter tilbage af prøven.

Hvad hvis der opstår problemer med aflevering af en opgave under en stedprøve?

Hvis der opstår problemer i forbindelse med, at du skal uploade din opgave til WISEflow, kan eksamenstilsynet hjælpe eller være behjælpelig med en alternativ afleveringsmulighed.

 

 

Hvordan får jeg support?

For hjemmeopgaver ydes der løbende systemrelateret support. Bemærk at der ikke ydes support til din egen PC, dine egne programmer eller din netværksforbindelse.

Oplever du problemer med systemet, kan du ikke logge på, ikke finde din opgave, eller ikke uploade din besvarelse  eller lign. skal du kontakte studieadministrationen. Du kan se navn og kontaktoplysninger under "Administrator" i højre side af flowet.

Ved stedprøver er det dit eget ansvar at din computer fungerer, og der ydes ikke support i det tidsrum, hvor prøven pågår.

Kvittering for afleveret opgave/Hvornår er min opgave afleveret korrekt?

Tryk på "Tilsend kvittering", når du har afleveret din opgave.

Derefter modtager du en kvittering på mail. Du kan på flowet se, hvilken mailadresse(r) kvitteringen er send til.

Hvis du ikke kan få lov til at aflevere opgaven, kan det skyldes, at du ikke har udfyldt felterne på omslaget eller at filen ikke er i pdf-format.

Hvordan kan jeg se min karakter?

Karakterer bliver for de fleste uddannelser frigivet i WISEflow.

Du vil også kunne se det i Itslearning under menuen "Mere".

Kan jeg se, hvem der retter min opgave?

Det afhænger af praksis på dit studie, om du kan se navnet på eksaminator.

Navnet på eksterne censorer vises ikke. 

Kan jeg se min besvarelse efter aflevering?

Kort efter aflevering af din besvarelse vil du kunne se, hvad du har afleveret inde i prøveflowet. Du går blot ind i det aktuelle flow, hvor du dels kan se, hvornår du har afleveret, og dels se og downloade din besvarelse, evt. med feedback fra bedømmerne, hvis de har valgt at dele deres kommentarer med dig.

Hvor længe kan jeg genfinde mine data/afleveringer i Wiseflow?

Dine data i WISEflow opbevarer vi i op til 7 år.

Når du afleverer en opgave i WISEflow opbevares den der i din forventede studietid. 

WISEflow er ikke et arkivsystem, og du skal derfor huske, at gemme dine opgaver et andet sted.

OBS!

  • Data i WISEflow opbevares i op til 7 år.
  • Når du afleverer en opgave i WISEflow opbevares den der i din forventede studietid. 
  • WISEflow er ikke et arkivsystem, og du skal derfor huske, at gemme dine opgaver et andet sted.

Brug for hjælp

Kontakt studieadministrationen og tal med den studiesekretær der er tilknyttet din uddannelse på dit uddannelsessted.  Navn og kontaktoplysninger fremgår af flowet, under "Administrator" yderst til højre.