Dialogforum Sundhedsadministrativ Koordinator
På Absalon er den systematiske dialog og inddragelse af vore studerende vigtig, og som organisation prioriterer vi følgende på uddannelserne:
- at indsatser og dialoger om både det faglige og det sociale studiemiljø tages tæt på og sammen med de studerende på de enkelte uddannelser
- at der til enhver tid eksisterer fora med repræsentation af både studerende, undervisere og uddannelsesledelsen
- at der afholdes regelmæssige og relevante møder om trivsel, motivation, sociale og faglige kvalitetsspørgsmål relateret til den enkelte uddannelse, herunder at dialoger om kvalitet inddrager data fra de studerendes evaluering af undervisningen
- at studerende inddrages i strukturerede dagsordensatte dialoger
- at de studerende så vidt muligt er repræsenteret på tværs af årgange
- at uddannelsen evaluerer på dialogerne
- at uddannelsen igangsætter konkrete initiativer som udløb af dialogerne
- at de studerende til enhver tid er orienteret om kontaktperson, møder og proces ift. studenterinddragelsen på den enkelte uddannelse.