Del

Praktik

På 6. semester skal du i praktik i en ingeniørvirksomhed, hvor du får indblik i arbejdet som ingeniør.

Praktikperioden

Under praktikken vil du opnå praktiske ingeniørerfaringer med maskinteknologiske metoder, værktøjer, procedurer og arbejdsgange i forbindelse med et konkret projekt. 

Formålet med ingeniørpraktikken er desuden at du skal:

  • reflektere over den indlærte teori i forhold til hvordan ingeniørmæssige opgaver løses i praksis
  • erhverve gode arbejdsvaner samt udvikle samarbejdsevner og sans for helheder gennem direkte engagement i ingeniørmæssige opgaver og
  • motiveres til at indtage en ingeniørmæssig holdning ved kurser og projektarbejd­e i den efterfølgende del af studiet

Virksomheden har ansvaret for den daglige vejledning. Vejledningen suppleres og koordineres med vejlederen fra Professionshøjskolen Absalon.

Aflønning
Aflønning er alene et forhold mellem dig som studerende og virksomheden. Hovedreglen er dog, at det er lønnet praktik, hvor du så ikke modtager SU i praktikperioden.

I fald du ikke får løn i praktikperioden, har du mulighed for at få SU.

IDA og Studierådet for de ingeniørstuderende i Danmark har fastsat en vejledende mindsteløn for diplomingeniører i praktik.