Forsikringer
Vil du i praktik i udlandet eller læse et semester på en af vores partnersinstitutioner, er du selv ansvarlig for at få tegnet de nødvendige forsikringer. Der er forskellige forhold for forskellige studerende, og visse faglige organisationer har gode forsikringsforhold for studerende medlemmer. Men det er altså ikke nødvendigvis helt enkelt at gennemskue, så vi anbefaler, at du tager kontakt til din internationale koordinator.
Når man rejser som studerende, og ikke som turist, dækker det gule sygesikringskort ikke, heller ikke inden for EU.
Hvis du rejser indenfor EU, skal du have det blå EU-sygesikringskort, der dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
Nogle gange kan man få behandling på linje med landets egne statsborgere, og andre gange bliver man nødt til at tegne en forsikring - det afhænger af hvilket land og region man planlægger at tage til.
Udover sygeforsikring, så anbefales det på det kraftigste, at sørge for at have en rejseforsikring og ulykkesforsikring, som ikke kun dækker ferierejser, men også studie- eller praktikophold. Tjek også, at den dækker dig i hele opholdets periode. Ved praktikophold skal du desuden også være særlig opmærksom på at være dækket af en erhvervsansvarsforsikring.
Skal du rejse udenfor Europa, så skal du inden afrejse kunne dokumentere, at du har en gyldig rejseforsikring, som også dækker hjemtransport.
De nordiske lande
Man har ret til ydelser fra værtslandets sygesikring. I visse lande betales en mindre afgift ved lægebesøg. Medbring det danske sygesikringsbevis som dokumentation for bopæl i Danmark.
Er uheldet ude
Som studerende på Professionshøjskolen Absalon har du selvfølgelig adgang til råd og vejledning fra din studievejleder på uddannelsestedet, og du har adgang til en international koordinator. De kan i de fleste tilfælde hjælpe dig videre, men har du har også gratis adgang direkte til den landsdækkende Studenterrådgivning.