”Jeg har altid testet nye ting af i køkkenet”
Fra Marie Mosegaard var lille testede hun nye metoder og opskrifter af i køkkenet med sin far. Nu har hun, med sin uddannelse indenfor ernæring og sundhed på linjen fødevarer og ledelse, mulighed for at blive leder af en hel fødevareproduktion.
At udvikle nye produkter og løsninger inden for fødevareområdet. Det er drømmen. Enten som leder af en fødevareproduktion eller som konsulent, der vejleder i nye løsninger indenfor området.
Jeg vil gerne være konsulent og vejlede i innovative løsninger i produktionen, men et drømmejob kunne være at arbejde med fødevareledelse.
”Jeg vil gerne være konsulent og vejlede i innovative løsninger i produktionen, men et drømmejob kunne være at arbejde med fødevareledelse. Så kan jeg udvikle de produkter, som mine medstuderende formidler videre,” siger Marie Mosegaard, der ikke har interessen for mad fra fremmede.
”Jeg er fra en familie, der elsker god mad og mener, at vi kan lave det bedre selv. Med den her uddannelse kan jeg få lov til at arbejde professionelt med min interesse for at udvikle nye produkter og løsninger,” siger 26-årige Marie Mosegaard, der læser på femte semester på uddannelsen ernæring og sundhed.
Med uddannelsen i ernæring og sundhed, på linjen fødevarer og ledelse, bliver Marie Mosegaard blandt andet i stand til at udvikle fremtidens fødevarer, og hun lærer, hvordan fødevarer produceres, og hvordan man styrer og udvikler produktionen.
”Vi lærer at koble teori og praksis og får mulighed for at fordybe os i vores interesse. Jeg synes specielt, at mejeriproduktion og det søde køkken er spændende,” siger Marie Mosegaard.
”Og det er godt, at uddannelsen er så er gruppe- og projektorienteret. Man kan noget selv, men noget mere sammen med andre, og derfor er jeg glad for gruppearbejdet. Projektarbejdet er også godt. Det giver mig lyst til at fortsætte mit arbejde og udforske de faglige muligheder, der ligger i vores profession.”
Vil prøve en masse
Marie Mosegaards interesse i det søde køkken afspejler sig i hendes to seneste praktikker. Her har hun været i praktik i de to mindre virksomheder Rørvig Dessert, der producerer håndlavede desserter, og Skee is, der producerer økologisk flødeis.
Det har været spændende, men Marie Mosegaard vil blandt andet også gerne prøve at arbejde i en større virksomhed, hvor hun kan arbejde med forskning indenfor fødevareområdet.
Med uddannelsen indenfor ernæring og sundhed på linjen fødevarer og ledelse er mulighederne mange. Marie Mosegaard kan blandt andet få en karriere som indkøber i en fødevarevirksomhed. Eller arbejde som fødevarekonsulent indenfor kvalitetssikring, kvalitetskontrol og kvalitetsstyring. Hun kan også blive projektleder indenfor udvikling af fødevarer, måltider, miljø og service – eller måske selvstændig iværksætter.
Læs mere om uddannelsen