Praktiske forhold og retningslinjer

Hvor må du tage billeder henne?

Hvorvidt du må tage billeder af personer afhænger af, om de befinder sig på et området, som er frit tilgængelig eller ikke frit tilgængelig.
Frit tilgængelige steder er steder, hvor man som almindelig borger uden nogen særlig udfordring eller betaling kan komme. Dette er f.eks. på gågaden, loppemarked, på fortovet eller lignende. På disse områder må du gerne tage billeder. Dette kræver ikke nogens samtykke og er derfor ikke strafbart.

Et ikke-frit tilgængeligt område kunne f.eks. være i et hus, lejlighed, inde i en bil, privat område eller lignende. På et sådan område er der krav om, at billedet du tager, ikke er taget uberettiget. Med andre ord betyder det, at du ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke.

Det er derfor vigtigt at du får indhentet samtykke fra personerne, som har råderetten over området. Hvis det f.eks. er inde i et hjem, kræver det, at personen som bor der, samtykker til at der må fotograferes.

Hvad må du bruge billederne til?

Straffeloven
Hvis man er i besiddelse af et billede vedrørende en andens private forhold, eller i øvrigt billeder som åbenbart kan forlanges unddrages fra offentligheden, er det strafbart at gøre disse billeder offentlige. Publicering af disse billeder medfører et strafansvar. Og der vil derfor være en reel risiko, hvis man gør disse billeder offentlige.

Sociale medier: Der er ingen domme, som har fastslået det, men umiddelbart vil det anses for at gøre billeder offentlige.

Persondataforordningen
Datatilsynet, som er myndighed på området, sondrer mellem to typer billeder: Portrætbillede og situationsbillede.

Et portrætbillede er et billede direkte af ansigtet, og hvor det er tydeligt hvem det er. Personen skal være hovedfokus på billedet. Som eksempel kan nævnes et bestilt portrætbillede eller et klassefoto. Et sådan billede kræver samtykke fra personen, som der er taget billede af. Hvis der er flere personer på billedet, skal der indhentes samtykke fra hver eneste.

Et situationsbillede er det modsatte; ingen personer er i fokus, og det mest relevante er selve situationen. Som eksempel kan nævnes et billede af en person på vej ud af en butik eller et billede af en masse børn på en legeplads. I dette tilfælde er der ikke tale om elektronisk persondata, hvorfor der ikke kræves samtykke.

Vær opmærksom på, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et portrætbillede og situationsbillede, hvorfor ovennævnte eksempler ikke er udtømmende.

Ophavsretsloven
Ophavsretsloven beskytter værkers udtryksform. I dette tilfælde er det, hvordan billedet ser ud. Vedkommende, som opnår beskyttelse, er personen som tager billedet. Dernæst skal vi huske på, hvad man får beskyttelse for.
Der er tale om en krænkelse af ophavsretten, hvis man fotograferer et billede af et ophavsretligt beskyttet værk og gør det tilgængeligt for almenheden ved f.eks. at offentliggøre det.
Hvad hvis man er fotograf, og der er en, som har bestilt et fotografi? Ophavsretslovens § 60 siger, at en fotograf ikke må udøve sin rettighed til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om et bestilt privatfotografering, uden den fotograferedes samtykke.

Som fotograf kan det være svært ikke at tage billeder af noget, som er ophavsretligt beskyttet. Det er derfor svært at gardere sig i mod det. Anbefalingen er, at man benytter sin sunde fornuft og tænker over, i hvor stort omfang det ophavsretligt beskyttede værk fylder i billedet. Er det meget, skal man nok genoverveje, om man skal offentliggøre det.
For at undgå at komme i klemme i forhold til ophavsretslovens § 60, skal man indhente samtykke fra den fotograferede. Det er her vigtigt, at der er klarhed om, hvad samtykket omfatter, og hvad fotografen må bruge billederne til.

Markedsføringsloven
Hvis man tager et billede af en person, og man derefter benytter billedet i erhvervsmæssig sammenhæng, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik. 
Straffen for at tilsidesætte god markedsføringsskik er, at man bliver dømt til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvilket ofte er det tab man har lidt.