Adgang til campus
Husets normale åbningstid er mandag-fredag kl. 07.30-17.00.
Studerende har med gyldigt studiekort adgang til campus og almindelige undervisningslokaler, samt grupperum frem til kl 17.00 på hverdage.
NB! Studerende skal selv, via Timeedit booke og reservere gruppe- og samtalerum.
Der skal vælges dato, tidspunkt, lokation, lokale samt aktivitet og evt. kommentar. Lokalet kan bookes maksimalt 5 hverdage frem. Du kan have 4 aktive reservationer.
Lokalet kan bookes 4 timer ad gangen. Vær opmærksom på, at lokalet skal være taget i brug senest 30 min fra booket starttidspunkt. Hvis ikke kan det frit benyttes af andre.
Af hensyn til medstuderende, bedes du slette bookingen, hvis lokalet ikke benyttes.
Hverdage efter kl 17.00 samt weekender og helligdage.
Her er der for studerende kun adgang til bygningen via Indgang Øst. Studiekortet fungerer også som adgangskort. Hold det op foran kortlæseren til højre for skydedøren som derefter åbner.
Herefter er der adgang til følgende lokaler.
Niveau1:
- C1.10 – Læsesalen.
- C1.11 – Biblioteket.
- C1.14 – Mødelokale.
- C1.15 – Studenterloungen.
- D1.11 – Fitness (se åbningstider på skilt).
Niveau 2:
- D2.10 – Undervisningslokale.
- D2.11 – Undervisningslokale.
- D2.12 – Undervisningslokale.
- D2.13 – Mødelokale.
- D2.14 – Grupperum.
- D2.15 – Grupperum.
- D2.16 – Grupperum.
- D2.50 – Print- og kopi-rum.
For at komme ud af campus igen trykkes på den hvide kontakt ”Udtryk”, til venstre for skydedøren.
Obs! Brug ikke den røde nødknap.
Glemte sager
Glemte sager skal indleveres / afhentes i Frontdesk.
Frontdesk gemmer ”glemte sager” i en begrænset periode.
Værdiggenstande så som elektronik, smykker, urer, nøgler, dankort, punge, dyre beklædningsgenstande, og lign., afleverer Absalon løbende til Politiet.
Øvrige ”glemte sager” bortskaffes efter ca. 30 dage fra indleveringsdatoen.
Kasser med ”glemte sager” tømmes 4 gange om året
1. februar
1. maj
1. august
1. november
Lukkedage
Lukkedage uden adgang for studerende:
Campus Slagelse er lukket for adgang uge 28, 29, 30 og 31 (2024) samt mellem jul og nytår.
Lukkedage med adgang for studerende (forudsætter gyldigt studiekort da bygningen er låst af):
- Dagene op til og i påsken.
- Fredag efter Kristi Himmelfarts dag.
- Nogle år kan der være dage op til jul afhængigt af, hvornår julen falder.
Studiekort/adgangskort
Adgangskort til campus
Hvis du som studerende ønsker adgang til campus uden for åbningstid, eller adgang til faglokaler, skal du henvende dig i Frontdesk, hvor du vil få udleveret et adgangskort.
Underviser skal godkende adgang til faglokale.
Ved eksamener – studiestartsprøver, mm., kan du som studerende legitimere dig med pas, kørekort eller andet billedlegitimation.
For at kunne printe på Absalons printere, har du som studerende mulighed for at tilknytte dit rejsekort eller dankort til print.pha.dk
Alternativt kan du som studerende logge ind med studienummer og password på den printer du ønsker at benytte.
Har du spørgsmål kan du henvende dig i Frontdesk på campus eller skrive en mail til facilityservice@pha.dk.
Lockers
Der er lockers til rådighed for studerende på Niveau 1, 2 og 3. Lockers er kun til låns fra dag til dag, da der kun er et begrænset antal skabe til rådighed. Vejledning til brug af lockers er placeret på bagsiden af skabslågen.
Tilslutning af pc og mac til skærme og projektorer
På Campus har du mulighed for at tilslutte din pc, mac, tablet mv. til skærme og projektorer i undervisningslokaler, mødelokaler og grupperum.
For tilslutning: Tænd skærm/projektor og følg vejledningen på skærmen.
Fotografering og brug af billeder – Hvad må du, og hvad må du ikke?
Hvor må du tage billeder henne?
Hvorvidt du må tage billeder af personer afhænger af, om de befinder sig på et området, som er frit tilgængelig eller ikke frit tilgængelig.
Frit tilgængelige steder er steder, hvor man som almindelig borger uden nogen særlig udfordring eller betaling kan komme. Dette er f.eks. på gågaden, loppemarked, på fortovet eller lignende. På disse områder må du gerne tage billeder. Dette kræver ikke nogens samtykke og er derfor ikke strafbart.
Et ikke-frit tilgængeligt område kunne f.eks. være i et hus, lejlighed, inde i en bil, privat område eller lignende. På et sådan område er der krav om, at billedet du tager, ikke er taget uberettiget. Med andre ord betyder det, at du ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke.
Det er derfor vigtigt at du får indhentet samtykke fra personerne, som har råderetten over området. Hvis det f.eks. er inde i et hjem, kræver det, at personen som bor der, samtykker til at der må fotograferes.
Hvad må du bruge billederne til?
Straffeloven
Hvis man er i besiddelse af et billede vedrørende en andens private forhold, eller i øvrigt billeder som åbenbart kan forlanges unddrages fra offentligheden, er det strafbart at gøre disse billeder offentlige. Publicering af disse billeder medfører et strafansvar. Og der vil derfor være en reel risiko, hvis man gør disse billeder offentlige.
Sociale medier: Der er ingen domme, som har fastslået det, men umiddelbart vil det anses for at gøre billeder offentlige.
Persondataforordningen
Datatilsynet, som er myndighed på området, sondrer mellem to typer billeder: Portrætbillede og situationsbillede.
Et portrætbillede er et billede direkte af ansigtet, og hvor det er tydeligt hvem det er. Personen skal være hovedfokus på billedet. Som eksempel kan nævnes et bestilt portrætbillede eller et klassefoto. Et sådan billede kræver samtykke fra personen, som der er taget billede af. Hvis der er flere personer på billedet, skal der indhentes samtykke fra hver eneste.
Et situationsbillede er det modsatte; ingen personer er i fokus, og det mest relevante er selve situationen. Som eksempel kan nævnes et billede af en person på vej ud af en butik eller et billede af en masse børn på en legeplads. I dette tilfælde er der ikke tale om elektronisk persondata, hvorfor der ikke kræves samtykke.
Vær opmærksom på, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et portrætbillede og situationsbillede, hvorfor ovennævnte eksempler ikke er udtømmende.
Ophavsretsloven
Ophavsretsloven beskytter værkers udtryksform. I dette tilfælde er det, hvordan billedet ser ud. Vedkommende, som opnår beskyttelse, er personen som tager billedet. Dernæst skal vi huske på, hvad man får beskyttelse for.
Der er tale om en krænkelse af ophavsretten, hvis man fotograferer et billede af et ophavsretligt beskyttet værk og gør det tilgængeligt for almenheden ved f.eks. at offentliggøre det.
Hvad hvis man er fotograf, og der er en, som har bestilt et fotografi? Ophavsretslovens § 60 siger, at en fotograf ikke må udøve sin rettighed til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om et bestilt privatfotografering, uden den fotograferedes samtykke.
Som fotograf kan det være svært ikke at tage billeder af noget, som er ophavsretligt beskyttet. Det er derfor svært at gardere sig i mod det. Anbefalingen er, at man benytter sin sunde fornuft og tænker over, i hvor stort omfang det ophavsretligt beskyttede værk fylder i billedet. Er det meget, skal man nok genoverveje, om man skal offentliggøre det.
For at undgå at komme i klemme i forhold til ophavsretslovens § 60, skal man indhente samtykke fra den fotograferede. Det er her vigtigt, at der er klarhed om, hvad samtykket omfatter, og hvad fotografen må bruge billederne til.
Markedsføringsloven
Hvis man tager et billede af en person, og man derefter benytter billedet i erhvervsmæssig sammenhæng, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik.
Straffen for at tilsidesætte god markedsføringsskik er, at man bliver dømt til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvilket ofte er det tab man har lidt.
Lokalebooking
Studerende kan via Timeedit booke og reservere gruppe- og samtalerum. Hvilke lokaler der kan bookes fremgår når der logges på.
Der skal vælges dato, tidspunkt, lokation, lokale samt aktivitet og evt. kommentar. Lokalet kan bookes maksimalt 5 hverdage frem. Du kan have 4 aktive reservationer.
Lokalet kan bookes 4 timer ad gangen. Vær opmærksom på, at lokalet skal være taget i brug senest 30 min fra booket starttidspunkt. Hvis ikke, kan det frit benyttes af andre.
Af hensyn til medstuderende, bedes du slette bookingen, hvis lokalet ikke benyttes.
Booking af lokaler til studenteraktiviteter som ikke er uddannelsesrelateret
Lokaler til studenteraktiviteter som ikke er uddannelsesrelateret, skal bookes via fs@pha.dk. Husk at angive "Slagelse" i emnefeltet.
For hurtig ekspedition angiv: aktivitet, dato, tidspunkt, antal deltagere, kontaktperson (navn og tlf.) og evt. særlige ønsker.
Booking af lokaler til fagforeningsaktiviteter
Alle henvendelser fra fagforeninger skal bookes via Booking og Eventafdelingen i Facility Service, booking@pha.dk.
Overnatning e-læring
Som e-lærings studerende har du mulighed for at overnatte på campus i lokalerne D2.10, D2.11 og D2.12, som alle er godkendte til overnatning.
Tilmeldingsskema til overnatning findes her.
I depotet bag lokale D2.12 finder du seng, dyne og hovedpude. Husk, selv at medbringe sengetøj.
Under dit ophold har du adgang til faciliteter på niveau 1 - bl.a. bibliotek og læsesal samt studenterloungen hvor der findes køleskab, kaffeautomat, el-kedel og microbølgeovn. Badefaciliteter ved fitness kan benyttes.
Adgangsforhold - se afsnittet Adgang til Campus.
Frontdesk
FRONTDESK
I Slagelse finder du FRONTDESK ved hovedindgangen, Indgang Syd.
Frontdesk varetages af Facility Service og er bemandet
mandag til fredag kl. 8.00 – 14.00.
Her kan du bl.a.
- modtage information om aktiviteter i huset
- få hjælp til AV og it-udstyr
- indlevere eller hente glemte sager
- få udleveret dit studiekort/adgangskort
- få underskift på studiebekræftelser
- og så viser vi gerne vej, hvis der er behov for det
Rygning
Absalon er røgfri
Med røgfrie campusser ønsker Absalon at understøtte et miljø, hvor hverken studerende eller medarbejdere begynder at ryge, mens de er på Absalon.
Absalons campusser er røgfrie
Rygepolitikken gælder for alle, som opholder sig på Absalons matrikler, dvs. studerende, medarbejdere, kursister, besøgende og leverandører. Røgfrie campusser betyder, at der ikke må ryges på Absalons matrikler, hverken inde eller ude, til hverdag eller fest. Det dækker over brug af alle tobak eller tobakslignende produkter (herunder E-cigaretter, tyggetobak og snus) med undtagelse af godkendte lægemidler til rygestop (fx nikotin-tyggegummi).
Vis hensyn
Absalon ønsker at være en hensynsfuld nabo. Vi beder derfor alle studerende, ansatte og gæster om at understøtte dette ønske og finde løsninger, der ikke er til gene for Absalons naboer. Vi opfordrer derfor til at undgå at rygning finder sted på arealer, der støder op til Absalons matrikler.
Alkohol
Der må ikke indtages medbragt alkohol på campus. Alkohol er kun tilladt ved Fredagscafé og ved fester efter aftale med ledelsen.
Børn
Af hensyn til medstuderende og undervisere kan børn ikke deltage i undervisningen.
Undtaget herfra er naturligvis børn, der er inviteret som f.eks. lokale børnehaver.
Cykler, løbehjul, segboards, skateboards
Cykler, løbehjul, segboards, skateboards og lignende må ikke medbringes på Campus. Der henvises til det udendørs cykelområde.
Husdyr
Der må ikke medbringes husdyr på Campus.
Undtaget herfra er dyr, der indgår i undervisningen samt servicehunde.