Del

Velkommen til kantinerne i Professionshøjskolen Absalon

Hvert Professionshøjskolen Absalon campus har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et velsmagende måltid. Kantinerne har stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madudlevering - kantinen er det uformelle samlingspunkt på lokationerne og altid et rart sted at være.

Professionshøjskolen Absalon's kantiner tager positionen som garant for det gode studiemiljø alvorligt og har derfor en klar madpolitik: Mad, der smager og vækker sanserne, tilberedes fra bunden, såvidt det er muligt og med sæsonens friske råvarer. En enkel og jordbunden filosofi, som giver glade og energifyldte studerende, kursister og medarbejdere. 

Virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at bestille velsmagende forplejning til møder og kurser afholdt på Professionshøjskolen Absalon.

Vores seks kantiner har Det Økologiske Spisemærke - bronze, hvilket betyder at kantinerne har Fødevarestyrelsens bevis for, at 30-60% af alle de råvarer, der bruges i kantinerne, er økologiske.

Professionshøjskolen Absalon’s kantiner har REFOOD-mærket, som beviser, at der sættes aktivt ind mod madspild i de seks kantinekøkkener rundt omkring på Sjælland.