KULT-projektet spreder stadig ringe i vandet
Projektet er officielt afsluttet ved årsskiftet 2018/2019, men spreder stadigvæk ringe i vandet. Se de seneste udviklinger under fanen "Nyheder".
Projektet er officielt afsluttet ved årsskiftet 2018/2019, men spreder stadigvæk ringe i vandet. Se de seneste udviklinger under fanen "Nyheder".
KULT-projektpartnerne UCL, UCN, Kulturprinsen og Absalon takker hjerteligt alle, der har deltaget i og bidraget til projektet.
Se alle deltagerne her.
Projektet har til opgave…
Læs mere om de bagvedliggende teorier for projektet i "Pædagogen som hverdagens kunst- og kulturformidler"
Som et led i Kulturministeriets strategi for små børns møde med kunst og kultur (2014) udvikler KULT-projektet særlige læringsforløb for pædagogisk personale i dagtilbud.
Initiativet er en del af Kulturministeriets strategier for børn og unge (http://slks.dk/boern/boerne-og-ungestrategier). Formålet er at supplere pædagoger og kunst- og kulturformidleres kompetencer for derved at skabe endnu flere kunst- og kulturmøder i små børns hverdag i landets dagtilbud. Dermed er initiativet et supplement til den nye pædagoguddannelse med fokus på den praktiske og refleksive dimension i forhold til kunst- og kultur i dagtilbud.
Rambøll Managements kortlægning ”Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud" (http://slks.dk/publikationer/kortlaegning-og-inspirationsmateriale-om-kunst-og-kultur-i-dagtilbud) dokumenterer, at børn er meget glade for kunst og æstetisk virksomhed, men at daginstitutioner generelt ikke har økonomi til ret mange ’ud af huset’-kunstoplevelser eller til at sende pædagogerne på kulturformidlings- eller æstetikfaglige efter- og videreuddannelse. Alligevel er det pædagoger, der står for hovedparten af den kunst- og kulturformidling, der rent faktisk finder sted. Endelig viser kortlægningen, at omfanget af samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner er forbavsende ringe.
Der er stor forskel på udbuddet og tilgængeligheden af kunst- og kulturtilbud rundt om i landet. Hvor det i de større byer vrimler med tilbud og aktiviteter, nogle af dem gratis, er man i landdistrikter og på mindre øer som regel nødt til at bekoste dyr transport og grundig planlægning, hvis børnene skal møde kunsten eller en tur på museum. Disse tids- og økonomifaktorer kan meget let begrænse daginstitutionernes – og dermed børnenes – muligheder for kulturoplevelser i hverdagen.
Partnerskabet bag projektet, Kulturprinsen, UCL, UCN og Professionshøjskolen Absalon (lead), realiserer målene med støtte fra en sparringsgruppe af kunstnere og professionelle kulturformidlere og i samarbejde med en række kommuner, daginstitutioner, kunstnere og – ikke mindst! – pædagogerne selv. Der er i høj grad tale om ’bruger-genereret’ udviklingsarbejde.
2016-2018
Henvendelser fra interesserede kunstnere, museumsfolk, studerende, undervisere, journalister m.m. bedes stilet til KULT-projektleder