Guider skadede borgere tilbage på ret kurs
I sine praktikker hjælper Clara Buttenschøn skadede borgere i hverdagsaktiviteter, så de kan komme på ret kurs igen. For det indkasserer hun ofte et taknemligt klap på skulderen. I de øjeblikke kan hun virkelig mærke, hvorfor hun valgte ergoterapeutuddannelsen
Evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted er central, når Clara Buttenschøn hjælper skadede borgere med at få en meningsfuld hverdag igen. Som ergoterapeutstuderende lærer hun at behandle og støtte borgere og deres pårørende, så de får redskaberne til at klare deres dagligdag med mindst mulig hjælp og størst mulig livskvalitet.
Vi ser det enkelte menneske. Ser, hvad der giver mening for den enkelte og finder det terapeutiske potentiale i deres meningsfulde aktiviteter.
”Vi ser det enkelte menneske. Ser, hvad der giver mening for den enkelte og finder det terapeutiske potentiale i deres meningsfulde aktiviteter,” siger Clara Buttenschøn.
Som ergoterapeut skal Clara Buttenschøn hjælpe skadede borgere med hjælp til selvhjælp. Det gør hun gennem nye måder at gøre tingene på, eller ved brug af hjælpemidler. For eksempel hjælper hun med at indøve nye metoder i hverdagsaktiviteter som påklædning og spisning.
”En af de ting, vi for eksempel arbejder med, er dysfagi, som er problemer med at spise, drikke og synke. Det kan både være et sensorisk, kognitivt og motorisk problem,” forklarer Clara Buttenschøn.
Arbejder finmotorisk og terapeutisk
Clara Buttenschøn holder af at arbejde med mennesker, og hun interesserer sig for samspillet mellem menneskets krop, psyke og omgivelser. På studiet lærer hun at analysere mennesker og deres hverdagsliv, at tilrettelægge behandling og udføre terapeutisk intervention med udgangspunkt i meningsfulde hverdagsaktiviteter.
Hun vil samtidig gerne være med til at udbrede viden om uddannelsen og er derfor, ud over sit studie, bestyrelsesformand i De Studerendes Netværk, som er et fagligt forum indenfor Ergoterapeutforeningen.
Som ergoterapeut arbejder Clara Buttenschøn tæt sammen med fysioterapeuterne, der også arbejder med genoptræning. Men jobbet som ergoterapeut giver hende også mulighed for at arbejde terapeutisk med mennesker, der af en eller anden grund ikke er i stand til at leve det liv, de ønsker.
I sine praktikker har hun været på genoptræningscentret Center for Neurorehabilitering, under Epilepsihospitalet Filadelfia, og på Næstved Sygehus, hvor hun har arbejdet med genoptræning af hjerneskadede borgere.
”En hjerneskade kan ramme alle. Folk er i krise og der kan være udfordringer med kommunikationen, men det er fascinerende at kunne genoptræne en skade i hjernen,” siger Clara Buttenschøn.
Vil arbejde med hjerneskadede
Kommunikation og formidling er en essentiel del af det at være ergoterapeut. På studiet, og gennem praktikforløb, tilegner Clara Buttenschøn sig et fagligt sprog, der ruster hende til samtalerne med borgere og pårørende, men også til sagsbehandling og dokumentation.
Hun har med ergoterapeutuddannelsen fået kompetencer til at skabe håb og tro hos mennesker, der har været ramt af skader og livskriser.
Som ergoterapeut kan hun efter endt uddannelse både arbejde i det offentlige og i det private.
Hun kan vælge at arbejde med for eksempel børns motorik og adfærd, med genoptræning af unge, voksne og ældre, der er ramt af hjerneskade. Eller med mennesker, der er ramt af en angstlidelse.
Men lige nu er det Clara Buttenschøns mål at komme ud og arbejde med hjerneskadede i længerevarende forløb. Hvor det skal være, er ikke så vigtigt.
”Alle mennesker forskellige. At lære den enkelte borger at kende og at se udviklingen gennem et træningsforløb. Det er målet lige nu,” siger Clara Buttenschøn.
Clara Buttenschøn er aktiv i De Studerendes Netværk i Ergoterapeutforeningen, for at formidle viden om sin uddannelse, der handler om at se det enkelte menneske og hjælpe med at indøve nye metoder til at håndtere hverdagsrutiner efter en skade.
Læs mere om uddannelsen