Del
Workshop: Fra start til struktur – sådan får du styr på studielivet

Workshop: Fra start til struktur – sådan får du styr på studielivet

Få styr på hverdagen som studerende! På workshoppen “Fra start til struktur – sådan får du styr på studielivet” får du inspiration og konkrete værktøjer til at skabe balance mellem studier, fritid og alt det midt imellem.

Har du svært ved at finde balancen mellem studier, fritid og alt det midt imellem? Føler du dig overvældet af pensum, eller ender du for ofte med overspringshandlinger, når du egentlig burde læse? Så er Studiehjælpens workshop “Fra start til struktur – sådan får du styr på studielivet” lige noget for dig.

En workshop for dig, der gerne vil skabe overblik

Workshoppen er til dig, der kan genkende dig selv i en eller flere af disse situationer:

  • Du mangler overblik over dine opgaver og deadlines

  • Du kæmper med overspringshandlinger

  • Du bliver overvældet af store læsemængder

  • Du har svært ved at tage gode notater

  • Du studerer enten for meget – eller for lidt

Uanset hvor du står, får du konkrete værktøjer til at skabe struktur og ro i din studiehverdag.

Få inspiration og redskaber til en bedre studieteknik

På workshoppen bliver du præsenteret for brugbare metoder og øvelser, der hjælper dig med at:

  • Planlægge og prioritere mellem studier og fritidsaktiviteter

  • Få indsigt i, hvad der giver dig energi – og hvad der kan presse dig

  • Håndtere dine overspringshandlinger på en realistisk måde

Du får desuden introduktion til udvalgte læsestrategier og gode råd til notatteknik, så du kan studere mere effektivt – uden at bruge flere timer.

Workshoppen veksler mellem oplæg og praktiske øvelser, så du både får ny viden og mulighed for at prøve tingene af med det samme.

Tid og sted

Campus Slagelse
29. oktober 2025 kl. 14.30–16.00

Campus Roskilde
30. oktober 2025 kl. 14.30–16.00

Campus Vordingborg
30. oktober 2025 kl. 14.30–16.00

Online
6. november 2025 kl. 14.30–16.00

 

Tilmeld dig her.