Flere nyheder

5. marts 2025
Vil du på udlandsophold?
Eventet vil foregå i Campus Næstveds kantine fredag den 28. marts klokken 11.30 til 13.00.
Først vil medarbejdere fra Studieliv give en kort præsentation af de internationale muligheder, der gælder for studerende på Absalon. Derefter er der fri snak, hvor du kan stille spørgsmål til dine medstuderende, der har været afsted på udlandsophold og som kan give råd om alt fra pakkelister og huslejeudgifter, til hvordan det er at gå alene på restaurant og hvordan man får venner i udlandet.
Har du konkrete spørgsmål til økonomiske støttemuligheder, deadlines og destinationer, vil der også være medarbejdere til stede, som kan svare på dine spørgsmål.
Frokosten er helt afslappet med plads til alle slags spørgsmål - store som små.
Tilmelding kræves senest den 20. marts på international@pha.dk. send gerne info om navn, uddannelse og madallergier, hvis relevant.
Vi vil turnere med konceptet "International Frokost" på alle Absalons campusser i løbet af året, så hold øje med nyheder på Studienet og de lokale infoskærme, hvis du ikke har mulighed for at deltage på Campus Næstved.
Vi glæder os til at se jer!