Flere nyheder

10. marts 2025
Studenterrådets Årsmøde - kom og stem
Der er valg til Studenterrådet og Absalons bestyrelse på Årsmødet i Slagelse 13. marts 16-19.00.
Gør din stemme gældende – skab forandring på Absalon og vær med til at forme dit studieliv
Nu har du muligheden for at gøre en forskel! Det er tid til at stemme til Absalons Fælles Studenterråd (SR) og vælge dine repræsentanter til Absalons bestyrelse.
Hvorfor er din stemme vigtig? Din stemme er med til at sikre, at studerendes interesser bliver hørt, når der træffes beslutninger, der påvirker din hverdag på Absalon - uden studerende, intet Absalon.
Deltag i Årsmødet – og få en bid mad!
Vil du gerne høre mere om Studenterrådets arbejde og møde dine medstuderende? Så kom til Årsmødet den 13. marts kl. 16-19 på Campus Slagelse. Tilmeld dig via linket på profilen, så sørger Studenterrådet også for en bid mad til dig.
Tag en ven med eller kom alene.
Gør din stemme gældende – vær med til at skabe et stærkere Absalon!

Sådan stemmer du
Du kan nemt og hurtigt afgive din stemme online. Sidste frist for at stemme er 13. marts kl. 16.00. Du finder alle oplysninger om kandidaterne og afstemningen i din studiemail eller læs mere om kandidaterne lige her.
Kandidaterne til bestyrelsen:
Zacharias Noah Boujemaa Razvi:
"Jeg stiller op som studenterrepræsentant i bestyrelsen på Professionshøjskolen Absalon, fordi vi fortjener en skole, hvor regler er klare, studerende bliver hørt, og der bliver handlet på vores behov. Jeg vil arbejde for et gennemsigtigt og retfærdigt studiemiljø, hvor vi som studerende kan fokusere på vores uddannelse uden at skulle kæmpe mod uklare processer eller dårlig kommunikation"
Danni Shirinabadi Sigen:
"Jeg brænder for at styrke Professionshøjskolen Absalons position og udvikling og vil fortsætte med stor energi, engagement og dedikation i dette arbejde. Min erfaring fra det første år, kombineret med mit fokus på socialt ansvar og innovation, gør mig motiveret til at bidrage endnu mere til skolens strategiske udvikling."
Kandidater til Studenterråder:
Layal El-Khatib:"Jeg ser det som en unik mulighed at engagere mig i studenterfællesskabet fra start og være med til at styrke dialogen mellem studerende og ledelsen. Jeg vil arbejde for gennemsigtighed, bedre muligheder for faglig og social udvikling samt et studiemiljø, hvor alle trives."Christine Marie Hansen:
"Jeg vil gerne stille op som næstforperson for Absalons fælles SR, da jeg har et ønske om at forbedre studiegangen for alle mine medstuderende. Jeg går op i trivsel og velvære for alle. Jeg finder det vigtigt at give alle en stemme og lytte til dem, der råber op."
Nanna Thea Mulvad Johansen:"Jeg har haft æren af at være forperson for det Fælles Studenterråd siden årsmødet i maj 2024. Jeg genopstiller til posten, fuld af motivation, gåpåmod og håbet om at blive valgt til en periode mere. Vi er nået langt med arbejdet i det fælles studenterråd det seneste år – men vi er ikke i mål endnu."