Studenterråd: "Regeringen lover et kvalitetsløft – men må vi også trives?"

Debatindlægget:

Tirsdag den 8. oktober præsenterede regeringen deres længe ventede reformudspil 'Forberedt på fremtiden VI – Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden' som en del af et samlet reformprogram for både ungdoms- og videregående uddannelser. 

Regeringen omtaler reformen som ”et gigantisk kvalitetsløft” og fremhæver fleksible studiemuligheder, undervisning på mindre hold, mere vejledning og et styrket praktikforløb. Selvom der er mange, der er overordnet positive overfor reformudspillet, så savner jeg alligevel et afgørende element; fokus på vores studerendes generelle trivsel. 

Det er tankevækkende, at mens regeringen i deres reformudspil for ungdomsuddannelserne lægger vægt på stærke sociale ungemiljøer og trivsel, bliver det ikke benævnt i udspillet, der er rettet mod vores professions- og erhvervsuddannelser. Trivsel må ikke kun være en prioritet på ungdomsuddannelser – det er lige så vigtigt på vores videregående uddannelser. Hvis vi virkelig vil uddanne robuste og veltilpasse unge til fremtidens arbejdsmarked, skal trivsel indtænkes i alle niveauer af uddannelsessystemet - ikke kun i gymnasieårene. 

Regeringen vil afsætte 2,1 milliarder kroner til kvalitetsløft og nye studiepladser, men dæmmer det virkelig nok op for de massive rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker, som vi har på tværs af alle vores velfærdsrettede professionsuddannelser? 

På Professionshøjskolen Absalon har vi syv campusser fordelt over Sjælland og øerne. Fem af disse lokationer er mindre campusser, hvor vores studerende allerede går på mindre hold og derfor har mulighed for at have tættere kontakt med undervisere og vejledere og dermed også adgang til god og direkte feedback, hvilket netop er det regeringen opstiller, som det vi skal tilstræbe - det eksemplariske studieliv.

Men på trods af dette, har vi omtrent lige så stor frafaldsprocent blandt vores studerende på disse lokationer, som vi har på de større campusser. Det giver stof til eftertanke, da formålet med denne reform jo netop er at bremse frafaldet på vores professions- og erhvervsuddannelser og øge rekrutteringen. 

Trivsel er grundlaget for læring, og flere undersøgelser peger på, at stress og dårligt mentalt helbred blandt studerende er stigende. Hvis vi skal sikre, at flere vælger og gennemfører en velfærdsrettet uddannelse, bør trivsel have en langt højere prioritet. De nye fleksible muligheder for deltidsuddannelse og merituddannelser er et skridt i den rigtige retning, men de adresserer ikke de dybereliggende problemer med stress og mistrivsel blandt vores studerende. Forbedret vejledning og praktik er også vigtige initiativer, men de bør følges af en langsigtet strategi for trivsel. 

På professionshøjskolerne uddanner vi i høj grad direkte til arbejdsmarkedet og særligt til nogle af de erhverv, som er trængte og virkelig har brug for flere fagprofessionelle. Vi er glade for, at man fra regeringens side er klar til at højne kvaliteten af vores uddannelser, men hvis man ikke er villig til også at forbedre vilkårene og trivslen på det arbejdsmarked, som vi uddanner til, så vil det uanset hvad blive svært både at facilitere gode praktikker, men også at motivere flere unge til at starte på en af vores uddannelser. Her hjælper symbolske lønløft og midlertidige lappeløsninger ikke. Psykisk sundhed bør ikke være et sekundært fokus, men derimod et centralt element i enhver reform, der søger at styrke uddannelserne, såvel som vores velfærdssamfund. 

Som repræsentant for de studerende på Professionshøjskolen Absalon, stiller det Fælles Studenterråd sig til rådighed for dialog og sparring, så vi kan sikre trivslen i den endelige reform. 

Så kære regering, lad os huske på, at vores studerende skal bygge fremtidens velfærdssamfund. Men det kræver studerende, der trives - både fagligt og mentalt!