15. november 2022
Se hvordan du kan være med til at spare på energien på campus.
På Absalon har vi allerede indført en række spareråd, for at kunne spare på energien:
- I undervisningslokaler slukkes TV-skærme automatisk efter 10. min. efter endt brug (hvis muligt).
- I undervisningslokaler og faglokaler slukkes lyset automatisk efter 10 min., hvis der ikke er bevægelse i lokalet (hvis muligt).
- I kontorer slukkes lyset automatisk efter 10 min. (hvis muligt).
- I fællesområderne reduceres lyset i gangarealerne (hvis muligt).
- I kantinerne slukkes for drikkevarer køleskabe om aften og i nattetimerne.
- Facadeskiltene er slukket helt.
- Køl på ventilationsanlæggene stoppes i vinterperioden.
- Der er skruet ned til 19 graders varme på alle campusser.
- På hverdage efter kl. 18.00, nedjusteres varmen i både fællesområder og lokaler. Enkelte lokaler vil være opvarmet til 19 grader, nærmere oplysning herom fås hos Frontdesk.
Hvordan kan du hjælpe med at spare på energien?
- Sluk for lys, skærme og øvrigt udstyr der ikke benyttes - både i fælles-, møde- og undervisningslokaler.
- Luk vinduer og døre til undervisningslokaler for at bibeholde varmen.
- Brug trapperne i stedet for elevatorerne.