Del
Absalon og VUC Storstrøm planlægger fælles campus i Næstved

Absalon og VUC Storstrøm planlægger fælles campus i Næstved

Hvis alt går efter planen, kan Absalon flytte ind i et fælles campus midt i Næstved bymidte om to år. Dermed får Absalons studerende og medarbejdere udsigt til et mere moderne og centralt placeret campus midt i byen.

Bestyrelserne på VUC Storstrøm og Professionshøjskolen Absalon har besluttet, at der indledes forhandlinger mellem de to institutioner om et fælles campus i Næstved. Ambitionen er, at Absalon bliver medejer af VUC Storstrøms nuværende campus på Teatergade 23 i Næstved og overtager cirka halvdelen af VUC Storstrøms nuværende lokaler. Samtidig vil Absalon etablere en ny bygning med laboratorier mv. Hvis alt går efter planen, kan Absalons studerende og medarbejdere tage de nye rammer i brug i sommeren 2026.

Det fælles campus kommer - udover VUC Storstrøms udbud af HF, HF-enkeltfag, AVU mv. -  til at rumme uddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, bioanalytiker og sundhedsadministrativ koordinator