Del

Sådan får du en nyhed på Absalons infoskærme

Vil du have vist information på skærmene på campus?
Studieliv står for kommunikationen på Absalons info- og lokaleskærme. Her kan du læse, hvordan du sender dit opslag ind og hvilke kriterier, der gælder.
Studieliv fungerer som redaktører og har ansvar for al skærmkommunikation. Vi redigerer om nødvendigt i det materiale, vi modtager, og vurderer, hvad der egner sig til visning.

Kriterier for skærmopslag

  • Indholdet skal være relevant for studerende – eller både studerende og medarbejdere.

  • Skærmene bruges primært til Absalon-relateret indhold.



For lokaleskærme gælder, at indholdet skal være generisk og relevant. Studieliv vurderer relevansen og rådfører sig om nødvendigt med den pågældende uddannelsesleder eller campusansvarlige.

Bemærk, at det pt. ikke er muligt at få indhold på lokaleskærme i Holbæk og Næstved.
 

Studieliv vurderer dette i samarbejde med relevante uddannelsesledere eller campusansvarlige.

Sådan får du en nyhed på infoskærmene

Send dit materiale senest en uge før ønsket visning

Mailen til studieliv@pha.dk skal indeholde:

  •  En kort og præcis tekst, inkl. overskrift, datoer, tidspunkter og lokation

  •  Eventuelle ønsker til farver

  •  Eventuelle billeder

Opslag vises som udgangspunkt i maksimalt 14 dage, med mulighed for justering ift. f.eks. tilmeldingsfrister.