Termodynamik
Kursusansvarlig
Imad Abou-Hayt
Semesterplacering
Forår (13-ugers perioden)
ECTS
5
Undervisningssprog
Dansk
Kursustype
Obligatorisk
Forudsætninger
Kompetencer svarende til deltagelse i kurset Matematik 1 anbefales.
Formål
Den studerende vil få grundlæggende viden om termodynamik og blive i stand til at udføre tilsvarende basale beregninger.
Indhold
Grundlæggende termodynamiske begreber og energiformer. Tilstandsstørrelser, varme og arbejde. Tilstandsdiagrammer, volumenændringsarbejde og entalpi. Første hovedsætning for åbne og lukkede systemer. Idealgasser. Entropi og anden lov, samt reversible og irreversible processer. Eksergi og anden lovs virkningsgrad. Fasediagrammer, faseskift. Stoffers egenskaber og brug af tilstandstabeller og -diagrammer.
Læringsmål
Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Basale lovmæssigheder og begreber inden for termodynamikken og energiomsætningen, herunder termodynamikkens rolle, egenskaber ved rene stoffer, termodynamikkens første og anden lov, vedvarende energi, entropi og eksergi.
Færdigheder
- Analysere et termodynamisk system og udvælge relevant teori mhp. at beregne relevante størrelser.
- Anvende termodynamiske beregninger til dimensionering af et system eller til valg af standardkomponenter.
- Beregne og afbilde processer for idealgasser og vanddamp.
- Analysere og udvikle energiomsættende maskiner
- Beregne den samlede virkningsgrad af sammensatte energiomsættende systemer.
- Udføre opslag i relevante tabeller og diagrammer
- Udføre generel energianalyse af termodynamiske systemer.
Kompetencer
Blive i stand til at inkludere energiaspekter i maskintekniske projekter, til at løse simple termodynamiske problemer og til at kommunikere med andre ingeniører om energiaspekter.
Undervisningsform
Holdundervisning og opgaveregning
Forudsætninger for prøvedeltagelse
- Godkendelse af alle skriftlige afleveringer
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af den kursusansvarlige.
Prøve og hjælpemidler
- Skriftlig prøve. Prøvens varighed: 4 timer.
- Tilladte hjælpemidler: Alle. Dog ingen internetadgang.
Prøveformen ved omprøve: mundtlig prøve hvor kursets tillærte færdigheder demonstreres ved gennemregning af opgaver ved tavle.
Eksamensforudsætninger: som ved den ordinære prøve. Bedømmelse 7-trinskalaen. Eksterne censur.
Censur
Ekstern
Bedømmelse
7-trinsskalaen