Del

Studiegrupper – professionel samarbejdspraksis

På Absalon har vi fokus på, at du som studerende opnår et højt niveau af faglig professionalisme. Vi er drevet af at skabe uddannelser, der mærkes, og som giver dig mulighed for at gå direkte ud og bruge din professionalisme efterfølgende.

Indgåelse i studiegrupper er en kerneaktivitet til at træne professionalisme.

Uddannelsernes tilrettelæggelse og din læring er baseret på, at du som studerende opnår et læringsfællesskab i studiegruppen, som supplement til den øvrige undervisning. Det er her, du træner dit professionelle samarbejde via diskussion, eksemplificering og perspektivering i din gruppe -  samtidig med at du dygtigere dig i de faglige discipliner.  Som studerende vil du bruge en stor del af din tid i studiegrupper.

Studerende med studiestart fra september 2022 får undervisning og træning i, hvordan man bedst arbejder i en studiegruppe

  • Vi sikrer at alle bliver klædt godt på til at indgå i studiegrupperne
  • Vi sikrer at alle kommer i en studiegruppe
  • Vi sætter tydelige rammer og forventninger til arbejdet i studiegrupperne
  • Vi står parat til at hjælpe, hvis samarbejdet i studiegruppen bliver svært.