Tværgående caféer midtvejskonference 2014
1. Teknologien som inkluderende og ekskluderende på nye måder v/Ulla Klimt, Agnete Sillesen, Anne Sievert og Tom Rasmussen (Sygeplejerskeuddannelsen)
Case: I takt med at flere og flere aspekter af borgeres kontakt med det offentlige digitaliseres opstår der nye muligheder for kommunikation mellem borgere og de professionelle. Telemonitorering, lærer-forældrekontakt, skypemøder i stedet for personligt fremmøde, selv-registreringer mv. Derved kan teknologien bidrage til at inkludere befolkningsgrupper i aspekter af samfundslivet på nye måder. Men samtidigt kan teknologien også virke fremmedgørende og ekskluderende på andre befolkningsgrupper. Centralt spørgsmål: Hvordan virker teknologien inkluderende og ekskluderende på nye måder?
2. Teknologi og magtperspektiver v/ Marianne Nielsen og Thomas Lausten (Bioanalytikeruddannelsen)
Case: Indførelsen af teknologi kan medføre at magtforholdet mellem borger – professionel; professionel – professionel og professionel – leder forskyder sig. Med øget krav om synlighed, dokumentation og transparens opstår der nye muligheder for kontrol og overvågning. Ligeledes forskydes magtforholdet mellem borger og professionel i takt med at oplysninger og information (om fx sygdomme og lidelser) findes på nettet. Centralt spørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige og professionelle overvejelser kan der knytte sig til disse forskydninger?
Læs mere
Bioanalytikeruddannelsen tog udgangspunkt i temaet: Teknologi og Magtperspektiver, da vi har erfaret via den hidtil omlagte undervisning, at magt og kommunikation vil kræve mere opmærksomhed i den fremtidige undervisning. Dette i relation til den påvirkning professionen få i forbindelse med indførelse af velfærdsteknologi bl.a. i primærsektor og dermed den viden som borger/patient har i mødet med bioanalytikerne. Det førte til en debat, hvor det fra deltagernes side blev foreslået i fremtiden at give bioanalytikerstuderende en større forståelse af magtens ansigter, parallelforståelse omkring kerneprofession og tværprofessionalitet i relation til professionsudøvelse, forståelse af ”videns”-magt, kommunikation og faglighed i patient/borger relationen samt hvorledes professionen kan blive mere synlig/tydelig i primærsektor. Det var en meget inspirerende debat, som vil give anledning til at inddrage nye emner/fokusområder i undervisningen på bioanalytikeruddannelsen.
3. Teknologi og etiske overvejelser v/ Nadja Lysen og Ann-Britt Lærkedahl (Socialrådgiveruddannelsen)
Case: Den øgede (elektroniske) dokumentation (der kommer bredere ud og kan deles hurtigere) giver fx etiske overvejelser om hvad skrives ned (og hvad der dermed tages på tomandshånd verbalt). Ligeledes knytter der sig en række etiske dilemmaer til sondringerne mellem hvad der er privat og hvad der er professionelt, når nye teknologier åbner for opsamling og dokumentation. I tillæg kommer der med øgede dokumentationskrav/målinger muligvis øget arbejdspres – og hvor går grænserne for hvad man kan kræve af sine medarbejdere. Centralt spørgsmål: Hvilke etiske dilemmaer stiller anvendelsen af velfærdsteknologi den professionelle (og deres ledere) over for? Se Dilemmakort
Læs mere
Den øgede (elektroniske) dokumentation giver socialrådgiveren adskillige etiske overvejelser i udførelsen af det sociale arbejde. Ligeledes knytter der sig en række etiske dilemmaer til sondringerne mellem hvad der er privat og hvad der er professionelt, når nye teknologier åbner for opsamling og dokumentation. I tillæg kommer der med øgede dokumentationskrav/målinger muligvis øget arbejdspres – og hvor går grænserne for hvad man kan kræve af sine medarbejdere.
Nogle af de væsentligste pointer fra vores cafédrøftelser med deltagerne var bland andet et input fra Region Sjælland som lige nu er ved at indføre nyt klient registreringssystem, her gik debatten de etiske overvejelser over hvilke etiske overvejelser man har haft ved implementering af nye store registreringssystemer.
Vi fik input fra Administrations bachelor uddannelsen var som meget interesseret i at få os fra socialrådgiveruddannelsen ned til at holde et oplæg om ”etik og teknologi” i forlængelse af vores oplæg og VIOL Cafe. Vi debatterede, omkring de overvejelser udviklerene gør sig i forbindelse med udviklingen af nye digitale systemer fx vedr. Hvad skal vi dokumentere? hvem skal modtage? hvem er interessenterne?
Endvidere drøftede vi, at som uddannelse skulle vi også have fokus på hvordan vi uddanner, og rustne de studerende til at have en teknologi forståelse, ikke som et it-kursus men således at de bedre kan mestre de digitale krav der ligger i professionernes praksis.
Et Forslag var en ”Digital legeplads” - som de flere stor it systemer anvender i udviklingsfasen - eks. Fra regionsjælland "bosted"
Andet forslag var et pilot projekt af eksempelvis Tre af de hyppigste it systemer i kommunerne, som man kunne undervise de studerende i.
4. Uddannelsesinstitutioners rolle i udvikling af velfærdsteknologi og velfærdssamfundet v/ Helle Storm og Find Sommer (Ernæring og sundhedsuddannelsen)
Innovation er blevet et uddannelsespolitisk mantra. Det indgår i uddannelsesinstitutioners Udviklingskontrakt, at undervisere og studerende skal bidrage til innovation i offentlige og private virksomheder. Innovation gennemført i et samarbejde mellem undervisere/forskere/studerende og ledelser/medarbejdere i virksomheder kan tilrettelægges ud fra forskellige motiver, være baseret på forskellige rationaler og kan tilrettelægges på vidt forskellige måder. Disse forskelle i formål og metoder er en af de kompleksiteter, som må tages i betragtning, når innovationsprocesser planlægges og gennemføres i forhold til udvikling af velfærdsteknologi og velfærdssamfund.
5. Forberedelse til klinisk praktik med velfærdsteknologi v/Peter Vråsinge og Lisbeth Henriksen (Sygeplejerskeuddannelsen)
Et eksempel på omlagt undervisning.
